Når du skal have struben fjernet Til patienter og pårørende Vælg farve Dagen før din operationen vil vi give dig og dine evt. pårørende en grundig information om hvad der skal ske under dit ophold på Øre, Næse, Halskirurgisk Afdeling og give dig klare svar på dine spørgsmål. Vi tror på, at jo bedre du forstår din behandling, jo tryggere kan du føle dig. Du skal møde på Øre-Næse-Halskirurgisk sengeafdeling F2 d. ____________ kl. _______ Din operation er planlagt til d.______________ Sengeafdeling F2 ligger på 9. sal i det centrale højhus (Indgang 20). Du kan forvente at være indlagt i ca. 14 dage indtil du må begynde at spise og drikke og føler dig sikker i at rense dit stoma, evt. med hjælp. Sådan forbereder du dig Før operationen • Hvis du er ryger, bør du ophøre med rygning så snart du har fået en operationsdato, fordi rygning forsinker opheling og øger risikoen for betændelse • Ved evt. behandling med blodfortyndende medicin vil du ved forundersøgelsen på sygehuset blive informeret om evt. nedtrapning eller ophør Naturlægemedicin og kosttilskud Hvis du tager naturlægemedicin eller kosttilskud eksempelvis Gingo Biloba, hvidløg, E-vitamin, fiskeolie eller ingefær, skal du stoppe med at tage det 14 dage før din operation, da det kan påvirke kroppens evne til at stoppeblødning. Faste før operation Når du skal bedøves skal din mavesæk være helt tom. Dette for at forhindre, at mad eller væske kastes op og derved kommer i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du følger disse regler for faste: • indtil 6 timer før operationstidspunktet må du spise, som du plejer. Herefter må du ikke spise noget eller drikke mælkeprodukter • indtil 2 timer før operationstidspunktet må du drikke vand, saft, sodavand, kaffe eller te. Der må komme op til 2 spiseskefulde mælk i din kaffe eller te. TIP: Det er en god idé at drikke noget sødt indtil 2 timer før dit operationstidspunkt, da det kan give øget velvære og mindsker kvalme og ubehag efter operationen. Tag et bad om morgenen Af hygiejniske grunde skal du tage et bad om morgenen inden operationen. Du skal vaske håret, samt vaske ansigtet, ører og halsen grundigt. Du må ikke bære creme, neglelak, smykker eller piercinger. Hvis du har hår i operationsområdet, skal disse fjernes. Vi vil gerne hjælpe dig. Operationen Operationen foregår i fuld bedøvelse. Du skal OUH Odense Universitetshospital Øre- Næse- Hals/Høreklinik Afdeling F Tlf. 6541 2805 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/2 Materiale nr: 132927 17.02.2020

    ...