Når du skal have en trakeostomi Til patienter og pårørende Vælg farve Formålet med en trakeostomi er at sikre fri vejrtrækning. En trakeostomi er et hul i halsen ind til luftrøret, der holdes åbent af et rør. Røret kalder vi en trakealkanyle. Den gør dig i stand til at trække vejret gennem hullet i halsen frem for gennem din næse og mund. For nogle er trakeostomien midlertidig, andre skal have den resten af livet. Det afhænger af årsagen til, hvorfor trakeostomien laves. Årsagen til at du skal have trakeostomien, vil du få information om af læge og sygeplejerske. Forberedelse til operation Vi vil inden operationen snakke forløbet grundigt igennem sammen med dig og dine evt. pårørende. Ved at følge QR-koden kan du også se en lille forberedelsesfilm på app'en Mit Sygehus. Din operation er planlagt til d.______________ Du kan forvente at være indlagt ca. 7-10 dage. Operationen foregår under fuld bedøvelse og varer ca. en time. Sygehuspersonalet vil oplyse dig om mødetidspunkt i forbindelse med operationen. Såfremt du ikke har fået oplyst en tid senest kl. 16 den sidste hverdag før din operation, skal du ringe på tlf. 6541 2802 inden kl. 18.00 for information. Hvis du ryger, vil vi tage en snak om tilbud om rygestop og mulighed for brug af nikotinplaster under indlæggelsen. OUH Odense Universitetshospital Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F Tlf. 6541 2805 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/4 Materiale nr: 125835 28.02.2024