Side 1

Sondering af tåreveje hos børn Information til forældre Vælg farve Baggrund for operationen Tårerne forlader øjets overflade via to små tynde rør i øjenkrogen ind mod næsen. Disse tynde tårekanaler ender i tåresækken, som ligger dybt i øjenkrogen mod næsen. Fra tåresækken løber tårerne via tåregangen nedad mod næsens gulv, hvor tårerne løber ind mod næsen. Hos ca. 6 % af alle nyfødte børn blokerer en tynd hinde for tårerne i tåregangen. Hos de fleste af disse børn brister denne hinde i det første leveår, men hos nogle børn sker dette ikke. Disse børn vil have vedvarende tåreflåd og søvn eller betændelse i øjnene. Da tilstanden ofte går over af sig selv, behandles der i første omgang med hyppig rengøring af vipper og øjenomgivelser med rent vand, massage af tåresæk og bakteriehæmmende øjendråber i perioder med særlig megen betændelse eller rødt øje. Hvis tilstanden ikke er forsvundet når barnet er omkring et år gammel, foretages sædvanligvis en såkaldt sondering af tårevejene i fuld bedøvelse. På ca. 10 % af alle opererede børn virker operationen ikke. Der kan gå nogle få uger før der er effekt af operationen. Hvordan foregår operationen Oftest vil operationen foregå i fuld bedøvelse, men der kan være undtagelser i forhold til barnets alder. Hvis jeres barn skal opereres i fuld bedøvelse, skal barnet: • Undersøges af en læge. • I skal tale med en sygeplejerske, som vil informere om operationsforløbet. Odense Universitetshospital Øjenafdeling E Tlf. 65 41 27 88 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odee Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afde 1/3 Materiale nr: 177077 01.10.2024

    ...