Operation for grå stær Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er grå stær? Grå stær er uklarheder i øjets linse. Når linsen bliver uklar, kan lys ikke komme ind i øjet. Ved operationen fjernes den uklare linse, og en ny kunstig linse sættes ind i stedet for. Forundersøgelse Du skal undersøges i øjenambulatoriet før operationen. Du er velkommen til at tage en pårørende med, så I er to til at høre, hvad der skal ske. Du taler med en sygeplejerske og bliver undersøgt af en læge. Undersøgelsen varer 1-2 timer. Dine øjne vil blive dryppet med pupiludvidende dråber, der kan gøre dit syn sløret i op til 6 timer. Du må derfor ikke selv køre bil denne dag. Efter forundersøgelsen vil du få tilsendt en tid til operation. Operation foregår således ikke samme dag som forundersøgelsen. Husk • komplet medicinliste, også øjendråber • briller • udfyld oplysningsskema (enten elektronisk eller på udprint) • du må ikke bruge kontaktlinser i 2 dage før undersøgelsen Hvis du har brug for regelmæssige måltider, må du tage en madpakke med til forundersøgelsen og operationsdagen. Odense Universitetshospital Øjenafdeling E Tlf. 65 41 27 88 Mail via e-Boks på ouh.dk/odee Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afde 1/4 Materiale nr: 173653 03.11.2022
Download PDF fil