Når øjet skal fjernes Patienthotellet 2. sal. Med hensyn til bedøvelse og faste: Se information fra narkosen. Når et øje fjernes, indsættes et kugleimplantat under øjenslimhinden for at give øjenhulen naturlig fylde og bevægelighed. En blød silikoneskal med huller, kaldet conformer, isættes oven på slimhinden. Efter operationen Når operationen er overstået, får du en forbinding på det opererede øje. Forbindingen skal blive på til næste dags morgen. Efter operationen kan øjenomgivelserne være hævede og du anbefales at sove med hovedet hævet. Du kan forvente moderate til stærke smerter. Sygeplejersken vil tilbyde dig smertestillende medicin. Det vurderes sammen med dig, om der er behov for indlæggelse til næste dag. Efterbehandling og kontrol Du skal til kontrol dagen efter operationen og ca. 1 uge efter operationen i vores Øjenambulatorie. • Du skal dryppe øjenhulen 3 gange dagligt i to uger. • Du kan dryppe uden at tage conformeren ud. Conformeren skal blive i øjet indtil kontrollen i Øjenambulatoriet. • Ved behov kan du rengøre øjenomgivelserne med lunkent vand. • Du skal evt. have antibiotika-tabletter 3-4 gange dagligt i op til 10 dage. • Det anbefales, at du tager fast smertestillende det første døgn efter operationen. Derefter ved behov. Som smertestillende medicin kan du bruge Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol). Hvis du har behov for en hjemmesygeplejerske til at hjælpe med øjendrypningen, vil sygeplejersken på Dagkirurgisk Afsnit bestille dette. Forholdsregler de første uger: • undgå voldsom fysisk aktivitet. • undgå svømmehal/havbad i 2 uger. • vær opmærksom på det manglende samsyn ved bilkørsel i 3 måneder efter operationen. • dagen efter operationen kan du vaske hår og tage brusebad. • ved hævelse anbefales du at sove med hovedet hævet. 2/6
Download PDF fil