Laseroperation for optiske synsfejl indstillet på varierende smerter og irritation i det opererede øje i tre til fire dage. Du kan desuden være lyssky, og øjet kan løbe i vand. Nogen mærker, at kontaktlinsen begynder at genere. Ved den første kontrol undersøges dit øje og en evt. kontaktlinse tages ud. Forholdsregler efter operationen • Det er meget vigtigt, at du undgår at gnide eller få støv og snavs i øjet. • En evt. kontaktlinse skal så vidt muligt sidde i dit øje indtil første kontrol. • Du bør ikke læse de første 3 dage eller dyrke almindelig sport de første 2 uger. • Hård fysisk aktivitet (bodybuilding, vægttræning, løftning og kontaktsport) og svømmebad skal undgås den første måned. • Solbriller kan afhjælpe en del af de første dages gener fra sollyset. Hvis du har fået lavet LASEK/ASA, bør du bruge solbriller de første 6 måneder i solskin og i områder med stærkt lys, som bjergegne med sne. Hvad kan du forvente? Du kan ikke regne med at passe dit arbejde på operationsdagen eller de følgende 3-4 dage. Din sygemeldings varighed afhænger af dit arbejde. Du kan først bruge øjet til at se med, når såret på overfladen er helet. Du kan forvente et brugbart syn efter en uges tid, men det endelige resultat opnås ofte først efter en måned, afhængig af operationstype. Efter LASEK/ASA ses, som en naturlig reaktion, at hornhinden danner en slags slør. Mange fornemmer derfor, at synet bliver lidt dårligere igen efter 1-2 måneder og først derefter klarer rigtigt op. Dit øje kan i en periode være sart over for irritation, f.eks. røg. Generne forsvinder oftest i løbet af 3 til 4 måneder. Din synsfejl kan formindskes, i bedste fald kan du helt undvære briller eller kontaktlinser, alternativt vil din brille- eller kontaktlinsestyrke mindskes markant. Frihed for afstandsbrille opnås hos ca. 50 % af behandlede for høje grader af synsfejl (> 6 dioptrier). 4/7
Download PDF fil