Operation af tunge øjenlåg Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er tunge øjenlåg/dermatochalasis? Det er overskud af løs hud på øjenlågene. Det kan være synsmæssigt generende og kan fjernes ved en operation. Begge øjenlåg opereres sædvanligvis samtidigt. Forundersøgelse Du er blevet undersøgt af en af vores læger i Øjenambulatoriet, og det er blevet besluttet, at du skal opereres på et eller begge øjenlåg. Du skal vide, at der altid er risiko for aflysning og ventetid i tilfælde af akutte patienter. På operationsdagen Du må spise og drikke som du plejer. Du må også tage din sædvanlige medicin, men hvis du får blodfortyndende medicin, er der ved forundersøgelsen taget stilling til, hvordan du skal forholde dig. Hvis du tager fiskeolie, skal du holde pause med det i mindst 14 dage før operationen. Du må ikke benytte makeup. For at modvirke smerter kan du tage 1 g paracetamol (pinex, pamol, panodil) ca. 1 - 1 1/2 time før operationen. Du skal selv sørge for transport. Du skal møde på operationsgangen. Hvis du ønsker det, kan du få en beroligende tablet inden operationen. Odense Universitetshospital Øjenafdeling E Tlf. 65 41 27 88 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odee Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afde 1/3 Materiale nr: 113024 17.11.2021
Print
Download PDF fil