Operation for grøn stær Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er grøn stær (glaukom)? Grøn stær er en øjensygdom, som ubehandlet kan medføre, at synsnerven bliver beskadiget, så dit synsfelt bliver mindre. Trykket i øjet udgør den væsentligste risiko. Enten ved at trykket er forhøjet, eller ved at synsnerven ikke kan tåle et normalt tryk. Operation for grøn stær Trykket i øjet afhænger af balancen mellem produktion og afløb af kammervand. Kammervandet er en væske, som øjet selv producerer. Ved en operation for grøn stær forsøger man at sænke trykket i øjet for at forebygge yderligere skade på synsnerven. Dette gør lægen ved at lave en kunstig kanal i øjet, så kammervandet får et lettere afløb, og trykket dermed falder. Når afløbet fungerer, siver væsken ud gennem kanalen og laver en lille hævelse under slimhinden i øjet - en filtrationspude. Før operationen I forbindelse med operationen kan der forekomme blødning fra operationsstedet. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal din behandlende læge tage stilling til, om det er muligt, at du holder pause med dette. Du skal derfor kontakte lægen, hvis du får følgende medicin: • Magnyl, Asasantin og Persantin - pause i 14 dage • Plavix - pause i 7 dage • Marcoumar og Marevan - pause i 5 dage. Odense Universitetshospital Øjenafdeling E Tlf. 65 41 27 88 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odee Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afde 1/3 Materiale nr: 113014 17.11.2021
Download PDF fil