Side 1
Hjem med blærekateter - sådan gør du Til patienter og pårørende Vælg farve Hjem med blærekateter Du har fået anlagt et kateter i blæren. Dette kan skyldes flere årsager: • At der i forbindelse med din operation er tilstødt en komplikation, hvor et hul i blæren skal hele. Hullet i blærevæggen heler, når du midlertidigt anvender et blærekateter. • At du efter en operation ikke er i stand til at lade vandet eller tømme blæren tilstrækkeligt. Blæreka- tetret kan virke aflastende i 1-2 døgn, hvorefter du forsøger vandladning og blæretømning på ny. • At du efter Botox-behandling oplever et midlertidigt men akut vandladnings- og blæretømningsproblem. • At du pga. andre specifikke årsager har fået anlagt et blærekateter. Hvad er et blærekateter? Et blærekateter er et bøjeligt hult rør, som føres gennem urinrøret til blæren. Katetret tømmer blæren for urin. Katetret fastholdes i blæren vha. en lille ballon med væske. Katetret kan tilkobles forskellige tømningsmetoder som f.eks. en kateterpose eller en tømningsventil. Forskellige varianter kateterposer og tømningsventil Det er vigtigt, at du får hjælpemidler med hjem til evt. skift af kateterpose og/eller tømningsventil. Årsagen til dit kateterbrug samt dine behov afgør, hvad der er den bedste løsning for dig. 2 liters bærbar kateterpose med holder. Enkelte patienter anvender en stor bærbar kateterpose med holder i hele perioden. Placèr eller ophæng kateterposen under dit blæreniveu. Tøm posen regelmæssigt ved fyldning. 600 ml. kateterpose fastgjort på benet. Andre patienter anvender en mindre benpose fastsiddende på låret. Dette giver dig mere bevægelsesfrihed i din hverdag. Du skal tømme benposen regelmæssigt ved maximalt 3/4 fyldning. Om aftenen påsætter du en 2 liters kateter-'natpose' med lang slange på benposens tømningsventil. Herefter åbnes tømningsventilen. 'Natposen' kan rumme en større natlig urinmængde og kan hænges på sengens kant. Om morgenen kan 'natposen' kasseres, og benposens nedre ventil kan igen lukkes og anvendes til dagsbrug. Kateter med tømningsventil. En tømningsventil, også kaldt "Bivent-ventil" giver dig øget bevægelsesfrihed, og du undgår brug af en kateterpose. Når du bruger en tømningsventil, kan du bevare blærens evne til at trække sig sammen og tømme sig. Dette gør du ved at tømme blæren, når du mærker trang, eller regelmæssigt hver 3-4 time. Du åbner tømningsventilen og tømmer blærens urinmængde ned i toilettet. Herefter lukkes ventilen indtil næste tømning om 3-4 timer. Hvis du plejer at have natlige vandladninger, bør du også tømme blæren 1-2 gange om natten. Du kan før sovetid også vælge at påsætte en kateter-'natpose' på tømningsventi Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 11 06 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/3 Materiale nr: 175656 19.02.2025