Medicinsk provokeret abort - under indlæggelse Udskrivelse Du kan forvente udskrivelse 1-2 timer efter aborten, hvis du er velbefindende og ikke blødere kraftigere end ved menstruation. Du vil få foretaget ultralydsscanning inden udskrivelse. Rhesusimmunisering ved blodtypen rhesusnegativ I forbindelse med den medicinske abort, kan det blive nødvendigt at give dig Rhesonativ, såfremt du er rhesusnegativ og har været gravid i 8 uger eller mere. Rhesonativ er en type medicin, som beskytter imod at dit immunforsvar aktiveres på en uhensigtsmæssig måde (rhesusimmunisering). Dette vil i nogle tilfælde skade et fremtidigt foster ved en ny graviditet. Rhesonativ gives som en indsprøjtning i baldemuskulaturen og denne har sjældent bivirkninger. Restriktioner efterfølgende For at undgå infektion frarådes brugen af tampon, karbad og svømmehal indtil at blødningen er ophørt. Du kan genoptage samlivet, når du føler dig parat til det. Brug af kondom anbefales så længe du bløder. Normale følger: Smerter Det er almindeligt med menstruationslignende smerter, der som oftest aftager efter nogle timer, men kan vare et par dage. Vi anbefaler at have smertestillende håndkøbsmedicin i form af Paracetamol og Ibuprofen i hjemmet. Blødning I den første tid efter indgrebet vil der være blødning, som gradvist aftager. Blødningen ophører som regel i løbet af 1 - 2 uger, og enkelte gange kan der op til 3 uger inden blødningen stopper helt. Sygemelding Du skal regne med at være sygemeldt den dag du aborterer. Nogle har behov for sygemelding et par dage mere. Efterkontrol Der er ikke behov for opfølgning. Komplikationer Der kan i sjældne tilfælde tilstøde underlivsbetændelse med feber og smerter. Skulle du få stærke smerter, feber over 38, meget ildelugtende udflåd eller blødning stærkere end menstruation, skal du kontakte en læge. Hvis disse symptomer opstår inden for det første døgn, skal du kontakte Gynækologisk Ambulatorium på tlf. 6541 1934 mellem kl. 8-15. Uden for åbningstid kan Gynækologisk Sengeafsnit kontaktes på tlf. 6541 2336. Hos ca. 5 % kan det blive nødvendigt at foretage en udskrabning efterfølgende. Årsagen er som regel meget kraftig blødning og mangelfuld tømning af livmoderen, og dermed en ufuldstændig abort. 2/3
Download PDF fil