Udskrabning af tilgrundegået graviditet/ Misdannelser hos fosteret Efter operationen I Odense: Efter operationen kommer du kortvarigt på opvågningsafsnittet eller direkte tilbage til Gynækologisk afsnit. I Svendborg: Efter operationen kommer du ind på hvilestuen/opvågningen. Sammedagskirurgi Operationen er ambulant og det forventes, at du kan komme hjem indenfor et par timer. Du må ikke selv køre hjem på grund af narkosen. Vi anbefaler, at du har en voksen hos dig det første døgn. Normale følger Smerter Det er almindeligt med menstruationslignende smerter, som normalt aftager efter nogle timer, men kan vare et par dage. Vi anbefaler, at du efter din operation tager smertestillende håndkøbsmedicin efter behov. Du anbefales at tage 2 tabletter Paracetamol (f.eks. Pamol, Panodil eller Pinex) af 200 mg, max 4 gange dagligt. Dette kan suppleres med 2 tabletter Ibuprofen (f.eks. Ibumetin eller Ipren) af 200 mg, max 3 gange dagligt. Blødning I den første tid efter indgrebet vil der være blødning, som gradvist aftager. Blødningen ophører som regel i løbet af 1 - 2 uger. For at undgå infektion frarådes tamponer, menstruationskop, karbad, svømmehal og samleje indtil blødningen er ophørt. Sygemelding Nogle kan gå på arbejde dagen efter. Andre har brug for et par dage hjemme. Fremtiden Man ved at op til 1/4 af alle graviditeter ender med en spontan abort. Dette er normalt ikke ensbetydende med efterfølgende graviditetsproblemer. Det er naturligt at være ked af det i tiden efter, du har aborteret. Kontakt din egen læge, hvis du har behov for hjælp/samtaler efter udskrivelsen. Af samme årsag anbefaler vi, at du venter med at blive gravid igen, til du psykisk er klar til dette. Fysisk er der ingen problemer i at blive gravid tidligere. Kontrol Der er ikke behov for kontrol på Gynækologisk Afdeling. SMS-påmindelser Hvis du har været booket til graviditetskontroller, vil disse blive aflyst. Tiderne kan være aflyst med kort varsel, hvorfor du i nogle tilfælde vil modtage en SMS med påmindelser om dine tider. Dette skal du se bort fra. 3/4
Download PDF fil