Side 1

Udskrabning af tilgrundegået graviditet/ Misdannelser hos fosteret Til patienter og pårørende Vælg farve Udskrabning af tilgrundegået graviditet/misdannelser hos fosteret - før uge 12 I denne patientinformation finder du de vigtigste informationer vedrørende din operation omkring udskrabning af en mistet graviditet eller misdannelser hos fostret. Denne operationstype foretages både i Odense og i Svendborg . Det er vigtigt, at du også læser patientinformationen "Bedøvelse og fasteregler." Ved dit besøg i Gynækologisk ambulatorium informerer vi dig om operationen, mulige komplikationer og den efterfølgende sygemeldingsperiode. Desuden tages der stilling til behovet for blodprøver, blodtryk mm forud for operationen. Det er vigtigt, at du føler dig tryg og velinformeret om din forestående operation og de mulige komplikationer. Der kan være flere grunde til, at man skal have foretaget en en udskrabning efter en mistet graviditet. I nogle tilfælde er graviditeten gået tilgrunde uden, at kroppen har reageret på dette. Man kan ved ultralydsskanning se, at graviditeten ikke er levedygtig. Der kan også være taget blodprøver, som viser, at graviditetshormonet i blodet falder. I andre tilfælde har man selv aborteret, men hvor der fortsat er graviditetsvæv i livmoderhulen. Dato for operation: _________________ på ___________________ sygehus Huskeliste På sidste side i denne patientinformation finder du en huskeliste, der kan hjælpe dig med at få overblik over forberedelserne til dit operationsforløb. Om operationen - kort fortalt Selve indgrebet foregår gennem skeden og varer almindeligvis ca. 15 minutter. Du er i fuld bedøvelse. Mulige komplikationer Komplikationer i forbindelse med indgrebet er sjældne, men hul på livmodervæggen kan forekomme. Inden for de første par uger kan der i få tilfælde ses kraftig blødning og/eller underlivsbetændelse. Skulle du få kraftige smerter, feber over 38, ildelugtende udflåd eller en blødning kraftigere end en menstruation, skal du kontakte en læge. Opstår disse symptomer inden for det første døgn, skal du kontakte os. Derefter er det egen læge eller vagtlæge. Er du opereret i Odense , skal du kontakte gynækologisk afsnit på tlf. 65 41 23 36 Er du opereret i Svendborg , skal du kontakte vagthavende gynækolog på tlf. 63 20 20 00 Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 11 06 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/4 Materiale nr: 163102 22.02.2025

    ...