Nedsynkning af skedetoppen - Kikkertoperation Huskeliste På sidste side i denne informationspjece finder du en huskeliste, som kan hjælpe dig med at få et overblik over forberedelserne til dit operationsforløb. Mit Sygehus Som patient på Gynækologisk Afsnit kan du downloade app´en "Mit Sygehus". Her kan du finde kontaktoplysninger til vores afdelinger, se dine aftaler på hospitalet samt få relevant information om dit behandlings- og operationsforløb. Sådan gør du: Hent app'en "Mit Sygehus" til din smartphone eller Ipad - For apple-produkter (iOS) i App-store - For Android i Google Play. Vil du hellere bruge en PC/computer, kan vi via internetadressen: www.mit.rsyd. dk vælge at se "Mit Sygehus" i computerversion. • Vælg www.mit.rsyd.dk > Vælg Odense Universitetshospital • Vælg Gynækologisk Obstetrisk afdeling • Vælg forløbet Nedsynkning i underlivet • Første gang du logger på, skal du anvende Nem ID. Du kan ændre til dit eget brugernavn/kodeord. Sådan forbereder du dig Blodfortyndende medicin Hvis du tager blodfortyndende medicin, f.eks. Persantin, Hjertemagnyl eller Marevan, vil lægen i forbindelse med din forundersøgelse ofte planlægge en pausering med medicinen forud for din operation. Sukkersyge Hvis du har sukkersyge, vil du følge et særligt regime under din operation. Du vil ved forundersøgelsen og ved planlægningen af din operation få nærmere besked om, hvordan du skal forberede dig, eller om du skal pausere din medicin. Undgå særlig smertestillende medicin og naturmedicin Vi beder dig være tilbageholdende med smertestillende medicin med acetylsalicylsyre, f.eks. Treo, Kodimagnyl, Aspirin, Idotyl eller lignende i ugen op til din operation. Medicinen påvirker blodets evne til at størkne, og kan øge risikoen for blødning ved din operation. Naturmedicin og kosttilskud kan øge risikoen for komplikationer ved din operation. Vi anbefaler derfor, at du holder pause 2 uger før operationen. Informér læge eller sygeplejerske på operationsdagen, hvis du har været indlagt, eller der er sket ændringer i din vanlige medicin siden forundersøgelsen. Hvis du har spørgsmål om din medicin, eller har andre tvivlspørgsmål om din operation, er du naturligvis velkommen til at kontakte Urogynækologisk Ambulatorium på telefonnummer: 65 41 19 74. Rygning og alkohol Vi ønsker at sikre det bedste operationsforløb og undgå unødige komplikationer. Vi anbefaler at du er varsom med alkohol, og helt ophører rygning 6 uger før din operation. Se information fra Sundhedsstyrelsen på www.sst.dk. Søg på: Rygning og operation samt Alkohol og operation. 2/7
Download PDF fil