Små indgreb i fuld bedøvelse Efter indgrebet Når du har det godt, kan du tage hjem, såfremt du kan blive hentet. Hvilestuen lukker dagligt kl. 16.45. Du må ikke selv køre bil det første døgn. Vi anbefaler, at du har en voksen person hos dig det første døgn. Hvis du har plaster på, må du tage det af 24 timer efter indgrebet. Herefter skal sårene blot have luft, og du må gerne gå i brusebad. Hvis du er syet, vil disse sting opløse sig selv efter nogle uger. Hvis du har fået oplagt spiral, bør du passe på ikke at få infektion de næste 3 uger. Se patient- informationen "Oplægning af spiral". Normale følger Smerter Afhængig af hvad du har fået foretaget, kan du opleve lette smerter de første dage. Det anbefales at have smertestillende håndkøbsmedicin (Paracetamol og Ibuprofen) i hjemmet. Blødning Afhængig af hvad du har fået foretaget, kan der være lidt blødning fra skeden i nogle dage. Hvis dette er tilfældet, bør du undgå tamponer, karbad, svømmehal o.l. så længe der er farvet udflåd, for at forebygge infektion. I samme periode bør du undlade samleje. Komplikationer Inden for de første uger kan der i sjældne tilfælde ses kraftig blødning og/eller infektion. Skulle du få stærke smerter, feber over 38, meget ildelugtende udflåd eller blødning stærkere end menstruation skal du kontakte en læge. Hvis disse symptomer opstår inden for det første døgn, skal du kontakte Gynækologisk Afdeling, Svendborg Sygehus på tlf. 6320 2000. Hvis dette sker senere, skal du kontakte egen læge eller vagtlægen. Sygemelding Der er normalt ingen sygemelding. Kontrol Hvis der er blevet fjernet noget væv, sendes det til mikroskopisk undersøgelse. Du får svar på dette som digital post i e-Boks i løbet af 4-6 uger. Det aftales, om der er behov for kontrol i Gynækologisk Ambulatorium. 2/2
Download PDF fil