Side 1

Blæredæmpende medicin Til patienter og pårørende Vælg farve Opstart af blæredæmpende medicin. I denne patientinformation kan du læse om den medicinske behandling af trang-inkontinens, også kaldet urge-inkontinens. Tilstanden kan ikke kureres, men generne kan ofte mindskes ved behandling med blæredæmpende medicin. Vi anvender to forskellige typer blæredæmpende medicin, som har forskellig virkningsmekanisme. Den ene præparatgruppe hedder overordnet Antikolinergika ( Præparatnavn : ). Dette præparat virker afslappende på blæren i fyldningsfasen. Medicinen kan mindske din inkontinens og din vandladningshyppighed. Medicinen kan være forbundet med bivirkninger. Bivirkningerne kan være mundtørhed og forstoppelse eller evt. oplevelse af synsforstyrrelser. Det andet præparat hedder Mirabegron ( Præparatnavn: Betmiga) . Dette præparat virker afslappende på blæren i tømningsfasen. Medicinen kan mindske din inkontinens og din vandladningshyppighed. Medicinen kan medføre bivirkninger i form af svimmelhed, forstoppelse eller påvirkning af dit blodtryk. Informér lægen, hvis du er kendt med et meget højt blodtryk. Vi anbefaler desuden, at du får kontrolleret dit blodtryk 1-3 mdr. efter din opstart af Betmiga. Vi har lagt recept på henholdsvis Antikolinergika og Mirabegron (Betmiga) på receptserveren. Recepten kan indløses på ethvert apotek. Du skal opstarte din blæredæmpende medicin på følgende måde: 1. måned: Følg lægens anvisning om Præparat :________________ og medicinens daglige dosering i 1 måned. Hvis du kan mærke, at medicinen afhjælper dine blæreproblemer, skal du blot fortsætte medicinen. Hvis 1. præparat ikke virker, skal du i stedet indløse recept og afprøve Mirabegron (Betmiga) 2. måned: Tag 1 stk. tablet Betmiga 50 mg. dagligt i 1 måned. Hvis du kan mærke, at Betmiga afhjælper dine blæreproblemer, skal du blot fortsætte med medicinen. Opfølgning: Vi planlægger opfølgning ved en læge eller sygeplejerske, for at evaluere effekten af din behandling og for at vurdere om du har behov for yderligere behandlingstiltag. Du vil modtage skriftlig besked om tidspunktet for samtalen i din e-boks eller med din vanlige post. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 11 06 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/1 Materiale nr: 145323 21.03.2025

    ...