Gastric bypass/Gastric sleeve og graviditet Ændring af tider Hvis det bliver nødvendigt for dig at aflyse eller ændre dine tider i vores ambulatorium, så beder vi dig ringe snarest muligt til: Ambulatoriet for Gravide, hverdage kl. 8-15 på tlf 65 41 19 19. Sekretæren vil så forsøge at give dig en ny tid, som passer ind i kalenderen. Akut behov for kontakt FØR graviditetsuge 18 Hvis du oplever smerter eller andre problemer i begyndelsen af graviditeten og frem til graviditetsuge 18, skal du i første omgang kontakte din alment praktiserende læge eller vagtlægen, der vil kunne viderehenvise dig ved behov. Akut behov for kontakt EFTER graviditetsuge 18 Hvis du efter graviditetsuge 18 oplever mavesmerter, eventuelt med kvalme og/eller opkastning, kan det som tidligere anført være tegn på komplikationer fra din bariatriske operation derfor er det vigtigt, at du/I reagerer på det med det samme og ringer til: Akut-klinikken på Odense Universitetshospital på tlf. 65 41 23 23 alternativt til Fødegangen på Odense Universitetshospital på tlf. 65 41 23 44 På disse telefonnumre vil du døgnet rundt kunne komme til at tale med en jordemoder, der kan kontakte en læge. HUSK AT INFORMERE OM AT DU ER BARIATRISK OPERERET! De vil tage stilling til, hvordan du skal forholde dig, og om du eventuelt skal ind forbi Odense Universitetshospital til et tjek. Afhængigt af hvor du bor samt årsagen til, at du ringer, vil du eventuelt kunne ses på et sygehus, der ligger tættere på din bopæl. Det afklares ved telefonsamtalen med jordemoderen. Du bedes også ringe til Akut-klinikken eller fødegangen på Odense Universitetshospital, hvis du oplever: • at dit barn bevæger sig mindre, end det plejer, og du ikke kan vække det ved at puffe til maven, drikke noget koldt eller foretage dig andet, der plejer at få barnet til at bevæge sig (primært efter ca. graviditetsuge 24) • tegn på begyndende fødsel (veer, vandafgang eller blødning) • at der opstår en akut situation, der er relateret til din graviditet, og som du synes, er bekymrende Parkering På de dage, hvor du/I har tider i vores ambulatorium, kan der parkeres gratis i parkeringshuset, der ligger ganske tæt ved indgang 55, hvor Ambulatoriet for Gravide ligger. Vejledning til, hvordan man benytter sig af sin gratis parkering, er placeret flere steder i parkeringshuset. Læs mere om dette samt parkeringsregler her: http://www.ouh.dk/wm432935. HUSK SUNDHEDSKORT/CPR-NUMMER SAMT BILENS REGISTRERINGSNUMMER! Det kan af og til være svært at få en parkeringsplads, så det kan være en fordel at komme i god tid. Ved indlæggelse, eksempelvis til fødslen, er der gratis parkering i de første 24 timer det foregår på samme måde, som når du/I har været på besøg i Ambulatoriet for Gravide i løbet af graviditeten. Ankommer du/I om natten, er parkeringshuset lukket, men der kan parkeres ved området omkring FAM (Fælles Akut Modtageafsnit / Skadestuen), der ligger lige ved siden af ambulatoriet. 3/7
Download PDF fil