Marsupialisation Fjernelse af Bartholins cyste eller absces Til patienter og pårørende Vælg farve Fjernelse af Bartholincyste / Marsupialisation I denne patientinformation finder du de vigtigsteinformationer vedrørende din operation. Det er også vigtigt, at du føler dig tryg og velinformeret om din kommende operation og dens mulige komplikationer. Denne type operation udføres både i Odense og i Svendborg. Det vil fremgå af dit indkaldelsesbrev, hvor du skal opereres. Det er vigtigt, at du også læser patientinformationen "Bedøvelse og fasteregler". Vi forventer, at du kan blive udskrevet samme dag, som operationen er udført. Om operation kort fortalt På hver side af skedeindgangen ligger en kirtel lige under slimhindeoverfladen. Disse kirtler kaldes de Bartholinske kirtler. Kirtlerne producerer en klar, slimet væske, som smører skedeåbningen ved samleje. Kirtlerne sidder i den bagerste del af de store kønslæber. Kirtlerne har en udførselsgang, som udmunder bagtil i skeden. Normalt kan man ikke føle kirtlerne. Hvis udførselsgangen fra en Bartholin kirtel tilstoppes, vil kirtlens sekret blive ophobet, og der dannes en cyste - en Bartholin cyste. Opstår der betændelse i en Bartholins kirtel, kan der dannes en byld. Tilstanden kaldes også for Bartholinit. Behandlingen er et lille kirurgisk indgreb. Indgrebet kaldes marsupialisation og er en relativt simpel procedure, der udføres under fuld bedøvelse på operationsstuen. Marsupialisation kan udføres enten under lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse. Under indgrebet laves der et snit i cysten, hvorved væske eller pus tømmes, og der sikres, at afløbet forbliver åbent ved at sy det på en speciel måde (marsupialisation). Mulige komplikationer ved operationen Ved enhver operation er der risiko for komplikationer, såsom blødning eller efterfølgende infektion. Rygning og alkohol Vi ønsker at sikre det bedste operationsforløb og undgå unødvendige komplikationer. Vi anbefaler, at du er tilbageholdende med alkohol og helt stopper med at ryge mindst 6 uger før din operation. Se information fra Sundhedsstyrelsen på www.sst.dk ved at søge på "Rygning og operation" samt "Alkohol og operation". Sammendags kirurgi Vi har en forventning om, at du er klar til at gå hjem samme dag. Du vil blive informeret inden udskrivelsen om, hvad du kan forvente, når du er kommet hjem. Mødetispunkt Vi ringer til dig hverdagen før din operation mellem kl 10-14 og oplyser dig om mødetidspunket til din operation. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 19 19 Mail via e-boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/2 Materiale nr: 126008 15.11.2023
Download PDF fil