Vulvodyni - behandling ved desensibilisering Ved intimitet og seksuelt samvær er det derfor vigtigt at du føler dig fysisk og psykisk klar til dette. Fortæl din partner om dine smerter og tilrettelæg jeres seksualitet ud fra smerteoplevelsen og dine behov. I perioder hvor seksuelt samvær er smertefuldt og svært, er det vigtigt at du og din partner husker, at seksualitet kan være andet end samleje. Hav fokus på nærhed og ømhed i parforholdet, og øg intimitet når smerten bliver mindre og du er tryg ved berøring og belastning ved skeden igen. I forbindelse med massage/berøring og ikke mindst samleje, anbefaler vi at du bruger silikonebaseret glidecreme. Dette kan købes hos: www.sinful.dk www.propsandpearls.com. Den silikonebaserede glidecreme kan lette udførelsen og oplevelsen af berøring og massage, men kan også afhjælpe eventuelle tørre og sarte slimhinder i skeden, og derved nedsætte belastningen af vævet ved seksuelt samvær. I forbindelse med samleje kan du og din partner også være opmærksomme på, at nogle samlejestillinger kan være mere skånsomme og opleves mindre smertefulde. Sexologisk rådgivning Mange kvinder oplever som følge af smerter udfordringer i seksualitet og parforhold. Det er muligt at blive henvist til sexologisk rådgivning i Gynækologisk ambulatorium, både som individuel rådgivning eller som rådgivning i parforholdet. 2/2
Download PDF fil