PolyCystisk OvarieSyndrom. Information om PCOS Langtidsrisiko ved PCOS Ved PCOS ses en øget risiko for udvikling af diabetes, men kun få studier har fulgt PCOS-patienter gennem længere tid. Manglende afstødning af livmoderslimhinden kan forårsage livmoderkræft. Hvis man har meget lang tid mellem menstruationerne eller helt ophørt menstruation, er behandling, der sikrer en regelmæssig afstødning af slimhinden, nødvendig. Fedtet omkring tarmene frigiver hormoner og fedtstoffer, som øger risikoen for udvikling af diabetes, højt blodtryk og åreforkalkning. Behandlingsmuligheder ved PCOS Der findes mange behandlingsmuligheder, som kan mindske symptomerne på PCOS. Da samspillet mellem overvægt og insulinresistens er centralt for de fleste kvinders symptomer, er bedret insulinfølsomhed blevet et vigtigt element i behandlingen. Dette kan opnås ved vægttab, motion eller medicinsk behandling. Vægttab og motion Ved både vægttab og motion øges musklernes følsomhed over for insulin. Dette har mange gavnlige effekter: - Nedsat testosteronniveau - Mindre udtalt hårvækst - Mere regelmæssig ægløsning - Nedsat risiko for diabetes og åreforkalkning - Bedre muligheder for at opnå graviditet - Øget velvære Undersøgelser tyder entydigt på, at det er selve vægttabet, som har sammenhæng med hormonforstyrrelser, mens den anvendte metode er af mindre betydning. Det vil derfor være et godt udgangspunkt at følge de almindelige kostråd om at spise grønt, fiberrigt og fedtfattigt. Metformin (Glucophage, Metformin) øger insulinfølsomheden, og dermed ses de samme positive effekter på hormonbalancen som ved vægttab og motion. Metformin øger chancen for graviditet. Graviditet Indikationen for at bruge metformin under graviditeten er endnu ikke afklaret. Imod behandling taler, at metformin kan nedsætte optagelsen af flere vitaminer og folat fra tarmen, og at der dermed er øget risiko for fosterskade. Før der foreligger flere resultater fra undersøgelser om metforminbehandling i graviditeten, må brugen frarådes. Bivirkninger For at undgå bivirkninger tages pillerne i forbindelse med et måltid, og der startes med en lille dosis, som gradvist øges. Trods disse forholdsregler oplever en lille del af de behandlede patienter stadig generende bivirkninger. Hyppige bivirkninger ved metformin kan omfatte appetitløshed, kvalme, opkastning, diarré og en metallisk smag i munden. 3/4
Download PDF fil