Operation efter sphincterruptur Vi anbefaler, at du sygemeldes fra dit arbejde i 4-6 uger efter operationen. Sygemeldingsperioden er individuel, og er afhængig af dit job og din hverdag. Vi anbefaler et roligt regime i 4-6 uger efter operationen, hvor du ikke dyrker sport, cykler eller foretager belastende hjemlige opgaver som gulvvask, støvsugning og havearbejde. Du må gerne gå ture og lave lettere husligt arbejde. Generelt tilråder vi, at du løfter under 5 kg i de første 4-6 uger. Undlad selv at køre bil i den første uge efter operationen. Risiko for komplikationer Ved enhver operation er der risiko for komplikationer. Der er en risiko for, at der kan opstå blødning eller infektion i operationssåret. I meget sjældne tilfælde kan der i forbindelse med operationen komme læsioner på omkringliggende organer, som f.eks. tarmen. Dette kan forlænge indlæggelsen, men sjældent give varige mén. Hvis du efter udskrivelsen oplever kraftig blødning fra operationssåret, voldsomme smerter, feber og ildelugtende udflåd, bør du kontakte Gynækologisk Afsnit på tlf. 65 41 23 36. Vejledning hos fysioterapeut Du vejledes af en fysioterapeut allerede under din indlæggelse. Du bliver desuden indkaldt til et behandlingsforløb ved fysioterapeuten ca. 6 uger efter din operation. Fysioterapeuten vil vejlede dig i bækkenbundstræning, afspænding og behandling af eventuelle gener i bækken og muskulatur efter operationen. Sex og samliv Operation og symptomer fra underlivet kan for nogle kvinder have indflydelse på sex og samliv. Det er vigtigt, at du fortæller din partner, hvordan generne påvirker dig, din kropsoplevelse og jeres fælles seksualitet. Efter din operation skal operationssåret hele, og vi fraråder derfor samleje i 6 uger. Når du er opereret i skeden, kan skeden i begyndelsen føles mere snæver. Enkelte kvinder oplever, at dette kan medføre ubehag eller smerter ved samleje. Smerterne er ofte forbigående og kan afhjælpes med silikonebaseret glidecreme i forbindelse med samleje. Du og din partner kan også være opmærksomme på, at nogle samlejestillinger kan opleves mere skånsomme end andre. Alternativt kan du 4-6 uger efter operationen med brug af glidecreme, massere operationsarret i skeden med en finger. Dette vil gøre arret mere smidigt og eftergiveligt, og smerterne vil oftest forsvinde. Hvis smerterne ikke forsvinder, vil vi drøfte den videre behandling, når du kommer til kontrol i Gynækologisk Ambulatorium. Her er der også tilbud om sexologisk rådgivning, såfremt I oplever behov for dette. Opfølgning efter operationen Du vil efter operationen få tilsendt en tid til kontrol i vores lægeambulatorium. 5/6
Download PDF fil