Frysebehandling af livmodermunden - Svendborg Til patienter og pårørende Vælg farve Frysebehandling af livmodermunden Hvorfor skal jeg frysebehandles (kryobehandling) Symptomerne er f.eks kroniske betændelsesforandringer og/eller udflåds gener fra livmodermunden, som giver pletblødning i forbindelse med samleje. Hvordan foretages en kryobehandling Ved frysebehandling foretages en overfladisk frysning af cellerne på livmodermunden i få minutter. Nogle gange udføres indgrebet 2 gange med nogle minutters optøning imellem. Ved frysebehandling kan der være lidt menstruationslignende smerter, men ofte mærkes det ikke, da frysningen alene virker bedøvende. Det er derfor ikke nødvendigt med bedøvelse. Du kan med fordel tage 2 tbl. Paracetamol á 500 mg og 2 tbl.Ibuprofen á 200 mg 1 time før behandlingen. Efter frysningen Der kan de næste ca. 3-4 uger være vandigt, gulligt eller lidt blodigt udflåd fra skeden. Udflåddet kan lugte sødligt. I samme periode bør du ikke bruge tampon eller gå i hav- eller karbad. Ved samleje bør du bruge kondom pga. øget risiko for infektion. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 19 19 Mail via e-boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/1 Materiale nr: 113399 02.08.2017
Download PDF fil