Fjernelse af slimhinden i livmoderen Fremtidig graviditet Det er som regel umuligt at gennemføre en normal graviditet efter indgrebet. Der er 1-2 % risiko for graviditet, hvorfor prævention anbefales. Ved en graviditet vil abort anbefales, da fosterets livsbetingelser i livmoderen er dårlige Efter operationen Sammedagskirurgi Operationen er ambulant og det forventes, at du kan komme hjem inden for et par timer. Du må ikke selv køre hjem på grund af narkosen. Du må gerne være alene hjemme efter operationen. I Odense : Efter operationen kommer du kortvarigt på opvågningsafsnittet eller direkte tilbage til Gynækologisk afsnit. I Svendborg : Efter operationen kommer du ind på hvilestuen/opvågningen Op og i gang For at mindske risikoen for komplikationer er det vigtigt, at du kommer op og gå hurtigt efter operationen. Smertebehandling efter operationen Det er almindeligt med menstruationslignende smerter efter indgrebet, som normalt aftager efter nogle timer, men kan vare et par dage. Vi anbefaler, at du efter din operation tager smertestillende håndkøbsmedicin efter behov. Du anbefales at tage 2 tabletter Paracetamol (f.eks. Pamol, Panodil eller Pinex) á 500 mg, max. 4 gange dagligt. Dette kan suppleres med 2 tabletter Ibuprofen (f.eks. Ibumetin eller Ipren) á 200 mg, max. 3 gange dagligt. Blødning og forebyggelse af infektion Den første tid efter operationen vil der være lidt blodigt udflåd, som efterhånden bliver mere vandigt. Det aftager gradvist i løbet af 3-4 uger. For at undgå infektion, bør du undgå at bruge menstruationskop og tamponer, gå i svømmehal, karbad, samt have samleje i denne periode. Sygemelding og rekreationsperiode Vi anbefaler, at du tager den med ro i 1-3 dage efter operationen. Kontrol Du får svar på den mikroskopiske undersøgelse af den fjernede slimhinde i løbet af 4 uger. Svaret kommer i din e-boks. Der aftales kun kontrol, hvis der er behov for det. 3/4
Download PDF fil