Kikkertundersøgelse og kikkertoperation i livmoderhulen - Odense Smerter Du kan have lettere smerter 1-2 døgn efter operationen. Du vil få smertestillende medicin efter behov efter operationen. Vandladning Inden du sendes hjem efter operationen, skal du have haft vandladning. Hjem igen Vi forventer, at du er klar til at tage hjem kort tid efter operationen. Du skal selv lave en aftale om transport hjem efter din operation. Du må ikke køre hjem, da du har været i fuld bedøvelse. Du må gerne være alene hjemme efter operationen. Du kan også planlægge, at en pårørende er hos dig efter operationen. Smertebehandling efter operationen Vi anbefaler, at du efter din operation tager smertestillende medicin efter behov. Medicinen kan købes som håndkøbsmedicin. Du anbefales at tage 2 tabletter Paracetamol (f.eks. Pamol, Panodil eller Pinex) á 500 mg, max. 4 gange dagligt. Dette kan suppleres med 2 tabletter Ibuprofen (f.eks. Ipren) á 200 mg, max. 3 gange dagligt. Forebyggelse af infektion efter operationen Det er normalt, at der kan forekomme blødning fra skeden i op til 1 uge efter operationen. For at undgå underlivsbetændelse tilråder vi, at du undlader karbad, tampon, svømmehal samt samleje indtil blødningen fra skeden er ophørt. Komplikationer Du skal kontakte afdelingen, hvis du får problemer (eksempelvis kraftig blødning, feber, tiltagende smerter, ildelugtende udflåd) eller har spørgsmål efter din operation. Efter 24 timer er det din egen læge/vagtlægen, du skal kontakte - med mindre andet er aftalt med afdelingen. Sygemelding og rekreationsperiode Vi anbefaler, at du holder dig i ro den første dag, og du kan være meget træt. Derudover må du foretage dig det, du plejer. Opfølgning efter operationen Der er som udgangspunkt ikke behov for kontrol efter operationen. Såfremt lægen vurderer, at der er et behov for kontrol, vil du få besked herom før du sendes hjem. Informeret samtykke Du skal føle dig tryg og velinformeret om det forestående indgreb og mulige komplikationer. Disse informationer har du fået ved forundersøgelsen i ambulatoriet og gennem denne patientinformation. Hvis du mangler information, er det vigtigt, at du siger det til os, så vi kan give dig den information, som du mangler. Hvis du ikke har yderligere spørgsmål, regner vi med, at du har givet dit samtykke til den foreslåede behandling 4/5
Download PDF fil