Kikkertundersøgelse og kikkertoperation i livmoderhulen - Odense Mulige komplikationer i forbindelse med din forestående operation: • I sjældne tilfælde kan der komme et lille hul i din livmoder. Dette kan forlænge dit ambulante forløb, men vil sjældent give varige mén. • Enkelte patienter kan opleve vaginal blødning over det tilladte. Det kan forlænge dit forløb i det Gynækologiske Afsnit. • Der kan i sjældne tilfælde opstå infektion i livmoderhulen efter indgrebet. Det kan behandles med antibiotika. Forberedelser før operation: Mødetidspunkt Du skal kontakte Gynækologisk Afsnit hverdagen før din operation for at få oplyst mødetidspunktet på selve operationsdagen. Du bedes ringe på tlf.: 65 41 23 36 efter kl. 12.30. Forbehandling Er livmoderslimhinden tyk, kan det være svært at få overblik under kikkertundersøgelsen. Det kan derfor i nogle tilfælde være en fordel, at livmoderslimhinden gøres tynd forud for operationen. Dette gøres ved at indtage medicin op til operationen. Lægen vil informere dig såfremt det er nødvendigt samt lave recept på denne medicin. Blodfortyndende medicin Hvis du tager blodfortyndende medicin, f.eks. Persantin, Hjertemagnyl eller Marevan, vil lægen i forbindelse med din forundersøgelse ofte planlægge en pausering med medicinen forud for din operation. Sukkersyge Hvis du har sukkersyge, vil du følge et særligt regime under din operation. Du vil til klargøring af din operation få nærmere besked om, hvordan du skal forberede dig, eller om du skal pausere din medicin Undgå særlig smertestillende medicin og naturlægemidler Vi beder dig om at være tilbageholdende med smertestillende medicin med acetylsalicylsyre, f.eks. Treo, Kodimagyl, Aspirin, Idotyl eller lignende i ugerne op til din operation. Medicinen påvirker blodets evne til at størkne, og dermed øges risikoen for blødning i forbindelse med din operation. Endelig kan mange naturmidler og kosttilskud, f.eks. Fiskeolie, Gingo og Ginseng øge risikoen for komplikationer ved din operation. Vi anbefaler derfor, at du holder pause med dette 2 uger før operationen. Hvis du har spørgsmål om din medicin, eller har andre tvivlspørgsmål om din operation, er du naturligvis velkommen til at kontakte Gynækologisk Afsnit på tlf.: 65 41 23 36. Rygning og alkohol Vi anbefaler, at du er varsom med at drikke alkohol og evt. helt undlader at ryge i de sidste 6 uger før operationen. Dette for at forebygge unødige komplikationer og sikre det bedste forløb efter operationen. Faste Du skal faste forud for din operation. Du må spise mad og drikke mælkeprodukter indtil 6 timer før , du møder på Gynækologisk Afsnit. Du må drikke vand, saft, kaffe og the indtil 2 timer før , du skal møde. Du må IKKE ryge eller tygge tyggegummi op til to timer før din operation. Operationen kan blive aflyst, hvis du ikke har fastet korrekt. 2/5
Download PDF fil