Kikkertoperation ved graviditet uden for livmoderen. Smerter Det er normalt, at der kan forekomme lette smerter i maven og skulderen et par dage, som lindres med smertestillende håndkøbsmedicin og varmepude. Som regel er sårene i maven syet med selvopløselige tråde, som forsvinder af sig selv. Såfremt trådene ikke er opløst 14 dage efter operationen, anbefaler vi, at disse fjernes hos egen læge .Plastrene på maven må fjernes 24 timer efter operationen. Vi anbefaler, at du tager smertestillende medicin efter behov efter din operation. Medicinen kan købes som håndkøbsmedicin. Du anbefales at tage 2 tabletter Paracetamol (f.eks. Pamol, Panodil eller Pinex) á 500 mg, maks. 4 gange dagligt. Dette kan suppleres med 2 tabletter Ibuprofen (f.eks. Ipren) á 200 mg, maks. 3 gange dagligt. Hjem Inden du sendes hjem efter operationen skal du have haft vandladning. Du skal selv lave en aftale om transport hjem efter din operation. Du må ikke køre hjem, da du har været i fuld bedøvelse. Du må gerne være alene hjemme efter operationen. Du kan også planlægge, at en pårørende er hos dig efter operationen. Du vil blive informeret omkring operationen af en læge eller sygeplejerske. Forebyggelse af infektion efter operatione Det er normalt, at der kan forekomme blødning fra skeden i op til 1 uge efter operationen. For at undgå infektion i operationsårene tilråder vi, at du undlader at besøge svømmehal, bade i havet karbad samt samleje indtil blødningen fra skeden er ophørt. Sygemelding Vi anbefaler, at du er sygemeldt 5-7 dage efter operationen. Der vil normalt ikke være behov foryderligere sygemelding efter operationen. Ligeledes anbefaler vi, at du holder dig i ro i de første par dage. Derudover må du foretage dig det, du plejer. Opfølgning efter operationen Der er som udgangspunkt ikke behov for kontrol efter operationen. Såfremt lægen vurderer, at der er et behov for kontrol, vil du få besked herom, før du sendes hjem. Ny graviditet Efter operationen skal du vente 1-2 måneder, før du forsøger at blive gravid igen. Ved spørgsmål eller problemer Du skal kontakte Gynækologisk Afsnit på tlf. 65 41 23 36, hvis du oplever problemer (for eksempel kraftig blødning, feber eller tiltagende smerter, ildelugtende udflåd) eller hvis du har spørgsmål efter din operation. Efter 24 timer er det din egen læge/vagtlægen, du skal kontakte. 3/3
Download PDF fil