Laserbehandling af celleforandringer på de ydre kønsorganer - Odense Dato for laserbehandling Du vil modtage et brev med din behandlingsdato i e-Boks. Vi ringer til dig hverdagen før laserbehandlingen mellem kl. 10 og kl 14. Vi oplyser dig om mødetidspunkt til dit indgreb. Forberedelse før laserbehandling Undgå acetylsalicylsyre For at nedsætte risikoen for blødning under og efter indgrebet anbefaler vi, at du undgår smertestillende præparater, som indeholder acetylsalicylsyre så lang tid som muligt - mindst 3 dage - før operationen. Du skal undgå følgende præparater: • Aspirin • Hjertemagnyl • Idotyl • Kodimagnyl • Magnyl • Treo Blodfortyndende medicin Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du tale med en læge fra Gynækologisk Afdeling, om du eventuelt skal holde en pause med denne medicin. Naturmedicin og kosttilskud kan øge risikoen for komplikationer ved dit indgreb. Vi anbefaler derfor, at du holder pause 2 uger før operationen. Sukkersyge Hvis du har sukkersyge, vil du følge et særligt regime under dit indgreb. Du vil ved forundersøgelsen og ved planlægningen af din laserbehandling få nærmere besked om, hvordan du skal forbedrede dig, eller om du skal pausere din medicin. Rygning og alkohol Vi ønsker at sikre det bedste behandlingsforløb og undgå unødige komplikationer. Vi anbefaler, at du er tilbageholdende med alkohol, og helt ophører med rygning gerne 6 uger før dit indgreb. Se information fra Sundhedsstyrelsen på www.sst.dk. Søg på: Rygning og operation samt Alkohol og operation. Hygiejne For at forebygge infektion, skal du tage et grundigt bad inkl. hårvask på dagen for indgrebet eller aftenen før. Du skal have fjernet kønsbehåringen omkring de ydre kønsorganer - du kan enten gøre det selv eller lade os hjælpe dig. Hvis du vælger selv at gøre dette, skal du passe på, at der ikke kommer rifter i huden. På dagen for laserbehandlingen Faste Du må spise mad og drikke mælkeprodukter indtil 6 timer før dit fremmøde på Gynækologisk Afsnit. Du må drikke vand, saft, juice (uden kødfrugt), kaffe og the indtil 2 timer før dit fremmøde. Læs pjecen "Når du skal bedøves". Det er vigtigt, at du overholder fastereglerne af hensyn til din sikkerhed under bedøvelsen. Operationen kan blive aflyst, hvis du ikke har fastet korrekt. 2/3
Download PDF fil