Side 1
Kikkertoperation ved kræft - Odense Til patienter og pårørende Vælg farve Diagnostisk laparoskopi (undersøgende kikkertundersøgelse ved kræft) I denne patientinformation finder du de vigtigste informationer i forbindelse med din undersøgende kikkertoperation. Her kan du læse mere om operationen. Informeret samtykke Du skal føle dig tryg og velinformeret om det forestående indgreb og mulige komplikationer. Du skal kende til andre lægeligt forsvarlige behandlingsmuligheder, og hvilke konsekvenser det har, hvis du vælger ikke at blive opereret. Disse informationer har du fået ved forundersøgelsen i ambulatoriet og gennem denne patientinformation. Hvis du mangler information, er det vigtigt, at du siger det til os, så vi kan give dig den information, du mangler. Hvis du ikke har yderligere spørgsmål, regner vi med, at du har givet dit samtykke til den foreslåede behandling. Indikation for operation Dette indgreb kan udføres på forskellig indikation. Indikationen kan fx være at: • fastslå en diagnose ved at tage biopsier • Vurdere omfanget af sygdomsudbredelse • Fjerne tilbagefald af tidligere kræftsygdom Forberedelse Blodfortyndende medicin og naturmedicin Hvis du får blodfortyndende medicin, skal du tale med en læge fra Gynækologisk Afdeling, om du eventuelt skal holde en pause med denne medicin. Naturmedicin og kosttilskud kan øge risikoen for komplikationer ved din operation. Vi anbefaler derfor, at du holder pause før operationen. Gerne 2 uger hvis muligt. Rygning og alkohol Vi ønsker at sikre det bedste operationsforløb og undgå unødige komplikationer. Vi anbefaler, at du er tilbageholdende med alkohol, og helt ophører med rygning gerne 6 uger før din operation. Se gerne information fra Sundhedsstyrelsen på www.sst.dk. Søg på: Rygning og operation samt Alkohol og operation. Sukkersyge Hvis du har sukkersyge, vil du følge et særligt regime under din operation. Du vil ved forundersøgelsen og ved planlægningen af din operation få nærmere besked om, hvordan du skal forbedrede dig og om du skal pausere din medicin. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 6541 1106 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/2 Materiale nr: 106203 19.02.2025