Kræft i livmoderhalsen - Undersøgelse i fuld bedøvelse - Odense Dagen før Om aftenen før undersøgelsen vil du blive bedt om at tage et lavement til udrensning af den nederste del af tarmen. Du ringer til Gynækologisk Afsnit ca. 13.00 på telefonnummer: 6541 2336. Her får du oplyst dit præcise mødetidspunkt (Hvis ikke tidspunket allerede er aftalt) Du skal faste fra midnat Efter kl. 24.00 må du ikke spise mad, men du må gerne drikke vand eller saftevand indtil 2 timer før undersøgelsen. På undersøgelsesdagen Du møder på Gynækologisk Sengeafsnit på det aftalte tidspunkt. Her bliver du modtaget af din kontaktperson, som orienterer dig om, hvad der skal ske i løbet af indlæggelsen. Du får taget blodprøver. Det er en god idé at medbringe badekåbe og den medicin du plejer at få. Ingen smykker eller makeup Lad alle smykker blive på afdelingen - også piercingsmykker. Fjern makeup og neglelak - vi har brug for at observere din hudfarve i løbet af dagen. Når du bliver kørt til undersøgelsen, må du ikke have kontaktlinser på. Du må dog gerne beholde briller, paryk, høreapparat og tandproteser. Lås værdigenstande inde i dit sengebord og sæt nøglen fast i lagenet under din hovedpude. 2/2
Print
Download PDF fil