Side 1

Fjernelse af kønsvorter - Svendborg Til patienter og pårørende Vælg farve Fjernelse af kønsvorter Du vil modtage et brev med operationsdato i din digitale post. Her vil det også stå, hvor du skal møde. Hverdagen før operationen bliver du ringet op mellem kl. 10-14 vedr. præcis mødetid. Forberedelse Fasteregler Du må spise og drikke indtil 6 timer før operationen. Du må drikke vand, saft, juice (uden frugtkød), kaffe og te (med maks. 2 spsk. mælk) samt tygge tyggegummi indtil 2 timer før. På dette tidspunkt anbefales det at drikke et glas sød saft eller juice uden frugtkød. Alkohol og rygning Se information fra Sundhedsstyrelsen på www.sst.dk. Søg på: "Rygning og operation" samt "Alkohol og operation" Hygiejne Vask dig grundigt incl. hårvask på operationsdagen eller aftenen før. Husk navlen. Undlad make-up, neglelak, smykker og piercinger. Indgrebet Du modtages og klargøres af personalet kort tid efter din ankomst. Du beholder det meste af dit private tøj på under indgrebet. Vi anbefaler, at du møder i løstsiddende tøj, varme strømper og sko som er lette at tage af og på. Afspritning af huden kan misfarve dit tøj. Selve indgrebet foregår i fuld bedøvelse og varer ca. 1/2 time. Mens du er bedøvet, fjernes kondylomerne enten ved at skære eller brænde dem væk. Efter indgrebet Du bliver observeret på hvilestuen/opvågningen. Når du har det godt, kan du tage hjem, såfremt du kan blive hentet. Vi anbefaler at du har en voksen person hos dig det første døgn. Hvilestuen lukker dagligt kl. 16.45. Normale følger Smerter Det er almindeligt med svie efter indgrebet. Det tager som regel af i løbet af nogle timer. Du får udleveret en tube med bedøvende creme, som du kan smøre sårene med. Det anbefales at have smertestillende håndkøbsmedicin (Paracetamol og Ibuprofen) i hjemmet. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 11 06 Mail via e-boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/2 Materiale nr: 105861 23.02.2025

    ...