Keglesnit i livmoderhalsen i lokalbedøvelse Svendborg Til patienter og pårørende Vælg farve Keglesnit i lokalbedøvelse Ved keglesnit (konisation) fjernes celleforandringerne på livmoderhalsen som en lille vævskegle. Det fjernede væv bliver undersøgt mikroskopisk. Operationen Operationen foretages i lokalbedøvelse, som lægges omkring livmoderhalsen. Operationen foregår i dit eget tøj. Efter operationen Du må tage hjem umiddelbart efter indgrebet, hvis du har det godt. Hvis du har fået beroligende medicin, må du ikke køre bil. Normale følger Smerter Lette menstruationslignende smerter er almindelige. De aftager normalt i løbet af nogle timer. Det anbefales at have smertestillende håndkøbsmedicin (Paracetamol og Ibuprofen) i hjemmet. Blødning Det er normalt, at der er lidt blødning og/eller brunligt udflåd, men det aftager i løbet af 2 - 3 uger. For at undgå infektion frarådes tamponer, karbad, svømmehal og samliv til blødningen/udflådet er ophørt. Komplikationer Inden for de første uger kan der forekomme kraftig blødning eller underlivsbetændelse. Kontakt den vagthavende læge på Gynækologisk Afdeling tlf. 6320 2000, hvis der indenfor det første døgn kommer blødning kraftigere end menstruation, stærke smerter eller feber over 38. Hvis det sker senere, skal du kontakte egen læge eller vagtlægen. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 19 19 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/2 Materiale nr: 105859 07.09.2020
Download PDF fil