Kikkertundersøgelse af bughulen Svendborg Normale følger Smerter Der er ofte skuldersmerter i dagene efter operationen, som skyldes den indblæste luft. Du vil have mavesmerter, der aftager i løbet af nogle dage. Du anbefales at have smertestillende håndkøbsmedicin (Paracetamol og Ibuprofen) i hjemmet. Vandladning Hvis der under undersøgelsen er anvendt blåt farvestof, er urinen blå ved de første vandladninger. Komplikationer Ved et ethvert indgreb er der risiko for komplikationer. Der kan under operationen opstå skader på tarm, blære eller blodkar og det nødvendiggør under tiden en større åbning af bugvæggen under samme bedøvelse. Mistanke om indre blødning efter operationen vil medføre en ny operation. Indenfor de første uger kan der i sjældne tilfælde opstå feber over 38, stærke smerter og udtalt rødme ved de små operationssår, som tegn på infektion. Indenfor det første døgn kan du kontakte Gynækologisk Afdeling, Svendborg Sygehus på tlf. 6320 2000. Efter det første døgn er det vagtlæge eller din egen læge, du skal kontakte. Sygemelding Vi anbefaler 2 dages sygemelding. Du bør genoptage dine daglige aktiviteter så hurtigt som muligt. Hvis der har været oplagt kateter i livmoderen frarådes tampon, karbad, svømning og samleje i ca. 14 dage. Der er ellers ingen særlige hensyn at tage. 2/2
Download PDF fil