Kikkertoperation i bughulen - Svendborg Efter operationen Når du har det godt, kan du tage hjem, såfremt du kan blive hentet. Hvilestuen lukker dagligt kl. 16.45. Du må ikke selv køre bil det første døgn. Vi anbefaler, at du har en voksen person hos dig det første døgn. Plastrene må du tage af 24 timer efter indgrebet. Herefter skal sårene blot have luft, og du må gerne gå i brusebad. Normale følger Smerter Der er ofte skuldersmerter i dagene efter operationen, som skyldes den indblæste luft. Du vil have mavesmerter, der aftager i løbet af nogle dage. Det anbefales at have smertestillende håndkøbsmedicin (Paracetamol og Ibuprofen) i hjemmet. Vandladning/afføring Hvis du har fået lagt kateter i blæren, fjernes det få timer efter operationen. Det er normalt ikke at have afføring de første dage efter operationen. Komplikationer Ved et ethvert indgreb er der risiko for komplikationer. Der kan under operationen opstå skader på tarm, blære eller blodkar og det nødvendiggør under tiden en større åbning af bugvæggen under samme bedøvelse. Mistanke om indre blødning efter operationen vil medføre en ny operation. Indenfor de første uger kan der i sjældne tilfælde opstå feber over 38, stærke smerter og udtalt rødme ved de små operationssår, som tegn på infektion. Indenfor det første døgn kan du kontakte Gynækologisk afdeling, Svendborg Sygehus på tlf. 63 20 20 00 . Ved kontakt herefter, bedes du kontakte vagtlæge eller egen læge. Kontrol Der er normalt ikke behov for kontrol. Ved graviditet udenfor livmoderen, vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at kontrollere graviditetshormonet i blodet. I så fald vil du være informeret. Sygemelding Vi anbefaler 1 uges sygemelding. Du bør genoptage dine daglige aktiviteter så hurtigt som muligt. Der er ellers ingen særlige hensyn at tage. 2/2
Download PDF fil