Side 1
Sterilisation - Svendborg Til patienter og pårørende Vælg farve Sterilisation via kikkert i bughulen Det er vigtigt, at du nøje har overvejet indgrebet. Hvis du senere fortryder, kan sterilisationen ikke ophæves. Et alternativ til sterilisation er den såkaldte hormonspiral, som er ligeså sikker som sterilisation. og som kan fjernes, hvis du senere skulle få graviditetsønske. Forberedelse Det er vigtigt, at du bruger sikker prævention indtil sterilisationen. Vi kontrollerer ikke, om du er gravid inden indgrebet. Fasteregler Du må spise og drikke indtil 6 timer før operationen. Du må drikke vand, saft, juice (uden frugtkød), kaffe og te (med maks. 2 spsk. mælk) samt tygge tyggegummi indtil 2 timer før. På dette tidspunkt anbefales det at drikke et glas sød saft eller juice uden frugtkød. Alkohol og rygning Se information fra Sundhedsstyrelsen på www.sst.dk og søg på : "Rygning og operation" samt "Alkohol og operation". Hygiejne For at forebygge infektion bør du tage et grundigt bad inkl. hårvask på operationsdagen eller aftenen før. Navlen skal renses omhyggelig. Undlad make-up, neglelak, smykker og piercinger. Medicin Du bedes: • Holde pause med medicin mod sukkersyge i den periode, hvor du faster (se den udleverede pjece "Patientvejledning, diabetes og kirurgi" • Holde pause med naturmedicin fra 14 dage før operationen • Holde pause med blodfortyndende medicin, efter aftale med lægen til forundersøgelsen • Medbringe din vanlige medicin, når du kommer til operationen • Oplyse hvis der er ændret i din vanlige medicin siden forundersøgelsen Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 19 19 Mail via e-boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/2 Materiale nr: 105696 30.08.2024