Side 1
Endometriosebehandling Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er endometriose Endometriose opstår, når væv, der ligner livmoderslimhinden, findes udenfor livmoderen, som regel i underlivet, på æggestokkene og æggelederne, på de bånd der holder livmoderen på plads, på blæren, tarmene, i området mellem skeden og endetarmen og i tidligere kejsersnitsar. I enkelte tilfælde er der fundet endometriose på lunger og mellemgulv, men det er yderst sjældent. Endometriosevæv reagerer på samme måde som livmoderslimhinden på hormonerne fra æggestokkene. Dvs. vævet vokser samtidig med livmoderslimhinden, men i modsætning til menstruationsblodet kan blødningen fra endometriosen ikke komme ud. I stedet bløder det ud i bughulen. Da der ved din menstruation også sker blødning i vævet sker der en irritationstilstand (betændelse) hvor kroppen reagerer med arvævsdannelse. Alt dette kan give underlivssmerter, i starten oftest i forbindelse med menstruationen, men også mellem menstruationerne. Endometriose er en kronisk sygdom, som kan medføre kroniske smerter og nedsat fertilitet, hvis ikke det behandles. Symptomerne aftager eller ophører ofte efter overgangsalderen. Hvis ens mor eller søster har haft endometriose, er der syv gange øget risiko for at få endometriose. Hvem får endometriose - og hvorfor Endometriose er en kronisk sygdom som rammer op til 8-10% af alle kvinder i den fertile alder, og ses hos 15 % af kvinder med kroniske underlivssmerter. Det er dog kun hos ca. 2-3 % sygdommen bliver symptomgivende, så det kræver behandling. Der er flere teorier om årsagen til sygdommen. Nogle mener, at det kan være celler, som normalt skal være inden i livmoderen, der hos nogle kvinder er placeret forkert. Andre mener, at det kan dreje sig om, at kvindernes menstruation bløder ind i bughulen, og at der i menstruationsblodet kan være celler, der sætter sig fast i bughulen og herved skaber irritation. En anden mulighed er, at det drejer sig om en slags stamceller, der efter påvirkning af forskellige miljøfaktorer udvikler sig til endometriose. Endometriose betragtes som en kronisk sygdom, der desværre kan genopstå efter en i øvrigt vellykket behandling. Symptomer på endometriose Smerter før og under menstruation • Smerter i forbindelse med ægløsning • Smerter under og efter samleje • Problemer me Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Tlf. 65 41 11 06 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oded Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdd x 1/3 Materiale nr: 105572 23.02.2025

