Planlagt kejsersnit KEJSERSNIT I SVENDBORG Der er planlagt en video eller telefonkonsultation ved en fødselslæge og en videokonsultation ved en narkoselæge, der står for bedøvelsen. Er kejsersnittet besluttet ugen tidligere end operationsdagen, bliver du torsdagen før din operation kontaktet. Hvis du har fået tilsendt et tidspunkt, vil det normalt være i tidsrummet 10-12. Vi skal sikre, at vi har alle de nødvendige informationer inden din indlæggelse, vi vil informere om operationen og kort om barselsforløbet. Du kan med fordel lave en lille liste, hvis du har spørgsmål. Når du møder på operationsdagen, vil du blive introduceret til Barselsafdelingen. FORBEREDELSE TIL KEJSERSNITTET Du skal faste de sidste 6 timer før operationen; det vil sige du må ikke indtage fast føde Indtil 2 timer før operationen må du drikke "tynde" væsker; det vil sige vand, saft, kaffe/te - men ingen mælkeprodukter, heller ikke i kaffen/teen. Bad Du skal tage bad og vaske hår om morgenen på operationsdagen. Hårfjerning Du skal fjerne evt. hårvækst på den nederste del af maven samt den øverste del af kønsbehåringen. Smykker og makeup Du må ikke bære smykker på operationsstuen, heller ikke piercingsmykker. Du må ikke have makeup eller neglelak på, når du skal på operationsstuen. Pårørende Du må have din partner eller en anden pårørende med under forløbet. Vi understreger, at der kun må være 1 pårørende på operationsstuen og i opvågningsstuen. På selve operationsdagen er det godt at medbringe: • Toiletsager • Badekåbe/hjemmesko og evt. behageligt tøjTøj, bleer m.m. til jeres barnEvt. Skjorte til partner (hvis jeres barn skal lægges hud mod hud)Kamera eller telefon uden lyd på, på flyfunktion. Videooptager må ikke bruges på operationsstuen PÅ OPERATIONSDAGEN På afdelingen • Du får udleveret operationstøj og identifikationsarmbånd. Din partner/pårørende får udleveret overtrækstøj - og skal være omklædt, inden I går fra afdelingen • Du får målt blodtryk og puls • Du får evt. taget en blodprøve På operationsstuen • Du bliver modtaget af jordemoder/operationspersonale og narkosepersonale • Du får lagt et drop i armen og et blærekateter • På børnestuen vil jordemoderen veje og måle jeres barn 2/4
Download PDF fil