Side 1

VO2 max. test og samtale med fysioterapeut Til patienter og pårørende Vælg farve Formål: Formålet med besøget er, at du vejledes i fysisk træning ift. din hjertesygdom. Du skal som en del af dette gennemføre en cykeltest samt håndgrebsstyrketest, så vi kan se, hvordan din fysiske formåen er nu, samt se hvordan dit kredsløb og iltoptagelse fungerer. Derudfra vurderes behovet for genoptræning. Sådan foregår cykeltesten: Der vil være 2 fysioterapeuter tilstede ved cykeltesten, der foregår ved, at du cykler på en motionscykel, mens du har en tætsluttende maske på, der dækker næse og mund. Undervejs holder vi øje med din puls og hjerterytme, samt dit blodtryk. Derfor får du sat elektroder på bryst og overkrop, samt blodtryksmanchet på armen. Via masken der dækker næse og mund, kan vi måle din iltoptagelse. De første målinger foretages, mens du sidder og hviler på motionscyklen. Herefter begynder selve cykeltesten. I begyndelsen er belastningen beskeden, men den øges med jævne mellemrum. Det er hensigten, at du bliver belastet til det maksimale af din ydeevne. Hvis ud får unormale ændringer i puls, blodtryk eller hjerterytme, stopper testen. Den hyppigste årsag til at afbryde testen er dog fysisk udmattelse. Såfremt du ikke kan udføre en cykeltest, laves i stedet en gangtest uden måling af hjerterytme og iltoptagelse. Forberedelse: Undgå at spise et hovedmåltid 2 timer før testen, men du må gerne drikke væske i hele perioden. Det er vigtigt, at du ikke ryger 8 timer inden testen, da dette kan påvirke din iltoptagelse. Det er en god idé at have løstsiddende tøj på til testen, da du formentlig kommer til at svede. Det er en fordel at have kondisko eller lignende på. Det er mulighed for omklædning før cykeltesten. Dette bedes gjort, inden du kaldes ind. Spørg sekretæren hvor man klæder om. Risiko ved undersøgelsen: Under belastningen kan der komme brystsmerter og naturligvis åndenød. Alvorlige smerter i brystet eller alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen indtræder meget sjældent, og bliver straks behandlet. Venlig hilsen Personalet, Hjertemedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital Hjertemedicinsk Afdeling B Kløvervænget 47, 2. sal . 5000 Odense C Tlf. 65 41 26 85 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odebamb Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdb x 1/1 Materiale nr: 182955 11.09.2024

    ...