Side 1

Skift af pacemaker/ICD, inkl. biventrikulær Til patienter og pårørende Vælg farve Du er indkaldt til skift at din pacemaker/ICD, da det ved seneste kontrol er konstateret, at batteriet er ved at være brugt op. Før indlæggelsen Du skal have taget blodprøver hos din egen læge eller på sygehuset ca. en uge inden indlæggelsen. Prøverne er bestilt elektronisk, men du skal selv bestille tid til at få dem taget. Hvis du er i behandling med antibiotika eller har en infektion i kroppen, bedes du kontakte afdelingen (6541 2129), da det så ofte vil være nødvendigt at flytte operationsdatoen. Hvis du er kvinde mellem 12 og 55 år og er gravid eller kan være, skal du kontakte os på telefon 6541 2129, da vi bruger røntgenstråling i forbindelse med din behandling. Indlæggelsesdagen Får du Marevan eller Marcoumar, skal du ikke holde pause, men din INR-værdi skal dog være under 3 på operationsdagen (måles ved ankomst til afdelingen). Er du i blodfortyndende behandling med enten Eliquis, Lixiana, Pradaxa eller Xarelto , skal du holde pause med dette på operationsdagen. Du må tage din øvrige morgenmedicin og spise morgenmad. Du bedes tage et bad aftenen før eller om morgenen og undlade makeup, neglelak og creme på kroppen. Du må ikke have smykker på. På afdelingen skal du klæde om til hospitalstøj før operationen. Du får målt blodtryk, puls og temperatur, og evt. hår på brystkassen, hvor pacemakeren er placeret, fjernes. Du får anlagt et drop i den ene hånd, og inden operationen får du antibiotika i droppet, for at forebygge infektion. Der kan forekomme en del ventetid, så medbring evt. læsestof mv. Husk at medbringe indesko/hjemmesko. Medbring din egen medicin til et døgn. Selve operationen foregår i lokalbedøvelse. Der lægges et snit i huden ved det gamle ar over pacemakeren. Pacemakeren tages ud, og ledningerne skrues fri. Det kontrolleres, at ledningerne fungerer korrekt. Herefter forbindes de med en ny pacemaker, som igen placeres under huden. Huden syes sammen og der påsættes en stram forbinding, der trykker på såret for at undgå blødning. Selve operationen varer ca. 1 time. Efter operationen Såfremt der ikke er blødning fra såret, kan du forvente at blive udskrevet efter ca. 2 timer. Odense Universitetshospital Hjertemedicinsk Afdeling B Tlf. 65 41 26 85 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odebind Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdb x 1/2 Materiale nr: 175377 31.01.2025

    ...