Side 1
Langtids-hjerterytme-overvågning (Pocket-ECG) Til patienter og pårørende Vælg farve Påsætning af optager til registrering af hjerterytme Du er indkaldt til påsætning af en optager, som registrerer din hjerterytme døgnet rundt i ét eller flere døgn. Optagelsen giver indblik i, om du har en hjerterytmeforstyrrelse og eventuelt i hvilket omfang. Hvis du har symptomer, kan man se, om det har sammenhæng med pulsen. For at kunne observere eventuelle uregelmæssigheder i din hjerterytme, er det vigtigt, at du foretager dig de ting, som du plejer. Hvis du oplever symptomer under særlig aktivitet, anbefales det at udføre aktiviteten mindst én gang under optagelsen. Uregelmæssigheder i hjerterytmen kan optræde som anfald af f.eks. hurtig hjertebanken, kolbøttefornemmelser eller flagren, ubehag eller trykken i brystet, pludselig besvimelse, åndenød og andet. Det tager ca. 15-20 minutter at påsætte optageren. Der kan være ventetid inden, så medbring gerne læsestof eller bærbar PC/tablet. Du kan gå på nettet via vores trådløse netværk "GAESTENET". Tag gerne pårørende med, når du skal til konsultation. Det kan være lettere at huske, hvad der er blevet sagt og lettere at få stillet spørgsmål, når man er to. Hvis du ønsker det, så udfyld pårørendesedlen og aflevér i receptionen. Odense Universitetshospital Hjertemedicinsk Afdeling B Tlf. 65 41 26 85 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odebamb Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdb x 1/4 Materiale nr: 147924 15.07.2022




