Side 1

Ultralydsscanning af hjertet gennem spiserøret (TEE) Til patienter og pårørende Vælg farve Information om ultralydsscanning af hjertet gennem spiserøret Ultralyd er lydbølger, der kan omsættes til billeder på en TV skærm. Ved at ultralydsscanne hjertet via spiserøret, får man tydelige billeder af hjertets strukturer. Undersøgelsens formål Oftest ønskes en vurdering af hjertets pumpeevne og hjerteklappernes evne til at lede blodet gennem hjertet og ud i kroppen, men undersøgelsen kan også have andre formål. Du skal møde fastende Ved undersøgelsen vil du opleve ubehag og muligvis opkastfornemmelse. Da der er en lille risiko for, at du kaster op, må du ikke spise 4 timer før undersøgelsen. Du må drikke op til 2 timer før, dog ikke mælkeprodukter. Ved undersøgelsens start Du får lokalbedøvelse i svælget, der dæmper ubehag og opkastfornemmelse, som opstår, når ultralydsslangen føres ned i spiserøret. Derudover får du noget beroligende medicin, som får både dig og dine muskler i spiserøret til at slappe af. Det er derfor nødvendigt at anlægge et lille plastikrør (drop) i din håndryg. Tandproteser fjernes umiddelbart før undersøgelsen. Hvis du har haft sygdomme eller gener i spiserøret, skal du oplyse os om det, således at lægen kan tage hensyn. Den bøjelige ultralydsslange føres via munden til spiserøret, som ligger lige bag ved hjertet. Lægen scanner herefter hjertet og tager billeder af det han ser undervejs. Efter undersøgelsen Du må ikke spise eller drikke 1 time efter undersøgelsen, da du på grund af lokal- bedøvelsen i svælget kan risikere at få noget i den gale hals. Såfremt du har fået beroligende medicin, kan du føle dig svimmel og ør og have lidt svært ved at holde balancen. Vi anbefaler derfor, at du bliver i ambulatoriet, indtil dette har fortaget sig. Komplikationer til undersøgelsen Komplikationer til undersøgelsen er meget sjældne. Selve undersøgelsen kan give hjerte- banken og opkastningsfornemmelser. Det er endvidere normalt, at der er lidt ømhed i svælget i de første dage efter undersøgelsen. I ganske sjældne tilfælde kan der komme beskadigelse af spiserøret. Hvis du efter undersøgelsen oplever betydelige problemer, kan du kontakte: Hjertemedicinsk ambulatorium Telefon 6541 2626 hverdage 8.00-15.00. Uden for dette tidsrum kontaktes afsnit B4 på telefon 6541 2632. Resultatet Du får mundtligt besked om resultatet umiddelbart efter undersøgelsen. I mange tilfælde vil der være behov for drøftelse af billederne med kolleger eller på en lægekon- ference. I disse tilfælde vil du få tilsendt endeligt svar per brev/e-boks. Hjemtransport Selvom du måske føler dig upåvirket af medicinen, kan du være lidt døsig af medicinen og må derfor ikke køre bil eller andet motorkøre- tøj resten af dagen Odense Universitetshospital Hjertemedicinsk Afdeling B, Indgang 44-46 Kløvervænget 47 . 5000 Odense C Tlf. 65 41 26 85 (Hverdage 8 - 15) Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odebamb Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdb x 1/1 Materiale nr: 112123 31.05.2024

    ...