Bugvægsdefekt I meget sjældne tilfælde kan det være nødvendigt midlertidigt at føre tarmen ud gennem et andet sted i bugvæggen, en såkaldt stomi. Det er specielt, hvis der er andre misdannelser itarmen, som ikke umiddelbart lader sig reparere ved den første operation, men må klares ved en senere operation. Alle børn bliver umiddelbart efter operationen overført til børneintensivafdeling. Langt de fleste børn ligger i respirator i en kortere periode efter operationen. Børn med store bugvægsdefekter har ofte en længere periode i respirator. Hvordan ser fremtiden ud for mit barn? Det afhænger naturligvis af, om der er ledsagende misdannelser, men i det store og hele er udsigterne til en normal tilværelse med en normal tarmfunktion gode. Det gælder også de tilfælde, der midlertidigt må behandles med pose eller kunststofplade. På længere sigt giver misdannelsen ikke anledning til nogen form for indskrænkninger i dagligdagen. Mangler barnet et større stykke af tarmen, kan det give anledning til problemer med ernæringen. Det kan derfor være nødvendigt med ernæring tilført gennem blodåren i en kortere eller længere periode. Sædvanligvis udvikler tarmen sig, så barnet på længere sigt kan undvære denne form for ernæring og måske kun behøver ekstra vitaminer eller andre tilsætninger til den daglige kost. Kosmetisk set bliver resultatet også godt på længere sigt. Der vil naturligvis være et ar at se på bugvæggen. Barnet vil ikke altid have naturlig navle. Skal vi komme til kontrol? I vil blive tilbudt en generel kontrol på børneafdelingen 3 - 6 måneder efter udskrivelse, hvor eventuelle problemer kan diskuteres. I andre tilfælde vil kontrol og supplerende behandling være afhængig af situationen for det enkelte barn og familie. Ovenstående er en generel vejledning, som ikke nødvendigvis i alle detaljer gælder den enkelte. I vil derfor blive rådgivet individuelt. Venlig hilsen Personalet på Børneafdeling H1 og Børnekirurgisk Sektion 2/2
Download PDF fil