Side 1

Fedtsyreklysma Til patienter og pårørende Vælg farve Inden du skal have lagt din stomi tilbage, skal din endetarm forberedes med indhældning af fedtsyreklysma, så den igen bliver klar til at fungere. Da slimhinden på den blindlukkede endetarm ikke har fået tilført næring gennem et stykke tid vil den være påvirket af dette. For at forberede tarmen skal du de sidste 14 dage inden operationen have en indhældning af fedtsyreklysma i endetarmen. Fedtsyreindhældningen øger blodgennemstrømningen og forbereder tarmslimhinden til igen at optage næring. Sådan tager du fedtsyreklysma 1. Læg dig ned på venstre side. 2. Indfør spidsen af flasken i endetarmen, smør evt. spidsen med lidt vaseline inden indføring. 3. Klem sammen om flasken, så indholdet tømmes ind i tarmen. Hold flasken sammenklemt, mens du fjerner flasken - dette modvirker at væsken suges tilbage i flasken. 4. Du skal tage fedtsyreindhældningen umiddelbart inden du går i seng, så det kan virke natten over. OUH Kirurgisk Afdeling A Én afdeling på tre matrikler Odense/Svendborg/Nyborg . Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeaka Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afda 1/1 x Materiale nr: 123703 16.06.2016

    ...