Hvis jeres barn har brok Til patienter og pårørende OUH Stræber efter kvalitet i alt Hvad er brok Når et barn har brok, trænger bughinden, og en gang imellem også en del af tarmen, sig gennem bugvæggen. Brok kan hos drenge og piger vise sig i lysken eller øverst på låret. Hos nogle drenge desuden i pungen og hos piger i skamlæben. De fleste lyskebrok giver kun få gener i starten. De mest almindelige symptomer er ubehag og lette smerter, især ved hoste og bevægelse. Som regel er det muligt at trykke et mindre brok på plads, men med tiden vil de fleste brok vokse og kan måske ikke længere trykkes på plads. Brokket forsvinder ikke af sig selv og skal derfor opereres. Risikoen ved et brok er, at en mindre del af tarmen kan komme i klemme, så brokket kan give tarmslyng. Det er en sjælden, men alvorlig tilstand, som kræver akut operation. Hvis jeres dreng har vandbrok Ved vandbrok findes en væskeansamling omkring testiklen. Små vandbrok kræver ingen behandling, da de har tilbøjelighed til at svinde spontant. I tilfælde af større vandbrok kan det genere jeres dreng. De mest almindelige symptomer er ubehag og lette smerter fra pungen, især ved bevægelse. Før operation Jeres barn er set i det børnekirurgiske ambulatorium, hvor du/I sammen med lægen har taget beslutning om operation. Sammen findes en operationsdato. Senere fremsendes en skriftlig indkaldelse indeholdende, mødetidspunkt og mødested i dagkirurgisk klinik. I får samtidig oplyst ca. tidspunkt for operation og fastetider for fast og flydende føde. Tal altid med jeres barn om den forestående operation. Særligt børn mellem 3-7 år kan have glæde af, at I får talt om bedøvelse og operation. Se linket på hjemmesiden: hcand. dk. Operationsdagen Det er vigtigt, at jeres barn har været i bad og har rent tøj på hjemmefra. Gerne løst og behageligt tøj, der er let at tage af og på. I bliver modtaget og klargjort til operation af en sygeplejerske. Inden operationen taler I med den læge, der skal operere jeres barn og en narkoselæge. På operationsdagen møder I som aftalt. Det er muligt at følge jeres barn, indtil jeres barn bedøves på operationsgangen. Dette er med til at give tryghed for jeres barn. Operation Operationen på jeres barn foregår i fuld bedøvelse. Jeres barn får et lille snit i lysken, og indholdet i brokket skubbes tilbage i bughulen. Herefter lukkes brok åbningen i bugvæggen. Såret lukkes med tråd, der forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger. Jeres barn bliver vasket med gult sprit ved operationsstedet, som kan smitte af på tøjet. OUH Kirurgisk Afdeling A Én afdeling på tre matrikler Odense/Svendborg/Nyborg . Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeapent Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afda 1/2 Materiale nr: 121420 26.02.2016
Download PDF fil