Forhudsforsnævring - Phimosis Til patienter og pårørende Vælg farve Information til forældre med barn der har forhudsforsnævring- phimosis Forhudsforsnævring er en sammenvoksning mellem indersiden af forhuden og hovedet på penis. Forhud på penis kan være så snæver, at forhuden ikke kan føres tilbage. Har jeres dreng forhudsforsnævring kan det føre til vandladningsproblemer, infektion under forhuden og/eller vanskeligheder med at føre forhuden tilbage under erektion. Før operationen Jeres dreng er set i det børnekirurgiske ambulatorium, hvor du/I sammen med lægen har taget beslutning om operation. Sammen findes en operationsdato. Senere fremsendes en skriftlig indkaldelse indeholdende, mødetidspunkt og mødested i dagkirurgisk klinik. I får samtidig oplyst ca. tidspunkt for operation og fastetider for fast og flydende føde. Tal altid med jeres dreng om den forestående operation. Særligt børn mellem 3-7 år kan have glæde af, at I får talt om bedøvelse og operation. Se "app'en MitSygehus". Operationsdagen På operationsdagen møder I som aftalt. Det er muligt at følge jeres dreng, indtil han bedøves på operationsgangen, hvilket er med til at give tryghed for jeres barn. Det er vigtigt, at jeres barn har været i bad og har rent tøj på hjemmefra. Gerne løst og behageligt tøj, der er let at tage af og på. I bliver modtaget og klargjort til operation af en sygeplejerske. Inden operationen taler I med den læge, der skal operere jeres barn, og en narkoselæge. Operation Operationen foregår i fuld bedøvelse.Hos de fleste drenge kan forsnævringen ophæves ved at skære det snævre bånd over, og sy huden sammen på tværs. Jeres barn bliver vasket ved operationssted med gult sprit, som kan smitte af på tøjet. Det kan dog være nødvendigt at fjerne den del af forhuden, som er forsnævret. Forhuden vil herved blive kortere, og penishovedet vil være blottet helt eller delvist. Hvor meget forhud, der skal fjernes, kan først afgøres under operationen. Efter operation Efter operationen er jeres dreng på opvågningsafdelingen, hvor I har mulighed for at være. I skal være forberedt på, at jeres dreng kan opleve svie ved såret, og måske også svie ved vandladning. Det er helt normalt. Når jeres dreng er vågen og velbefindende, kan I tage hjem. Dette er typisk 1 - 2 timer efter operationen. Forinden vil lægen have været forbi og informere jer om operationen. Når I er kommet hjem Hvis der er anlagt forbinding, fjernes denne inden første vandladning. Hænger forbindingen i, kan I evt. opbløde med vand. Den første uge skal der skylles med vand (ikke sæbe), hver gang jeres dreng har haft vandladning. For at undgå ny tilklæbning tilråder vi, at jeres barn får smurt såret med hvid vaseline 2-3 gange dagligt i en uge OUH Kirurgisk Afdeling A Én afdeling på tre matrikler Odense/Svendborg/Nyborg Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeapent Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afda x 1/2 Materiale nr: 121415 21.06.2019
Download PDF fil