Hvad er De Quervain's sygdom Lidelsen skyldes irritation af de sener, der strækker tommelfingeren bagud, og årsagen kan skyldes en overbelastning (seneskedebetændelse). Der er ofte smerter ved håndleddet, når tommelfingeren bevæges. Trådene skal fjernes hos din egen læge efter 12 til 14 dage. Du skal selv bestille tid. Komplikationer Oplever du at området omkring såret bliver ømt, rødt og ser du betændelse i såret, bedes du tage kontakt til os. (tlf. på bagsiden af pjecen). Under operationen kan små følenerver i huden blive påvirket, dette kan medføre nedsat følesans og sovende fornemmelse omkring arret og op til tommelfingeren. Generne er ofte forbigående. Kort om operationen Operationen foregår normalt i lokal bedøvelse. For at det ikke skal bløde under operationen bruges en stram manchet om overarmen. Manchetten strammer meget, men generne er kortvarige. Der opereres gennem et 2 til 4 cm langt snit på tommelfingersiden af håndleddet. Ved operationen løsnes vævet omkring senerne, så de aflastes. Smerter En nyopereret arm gør ondt. Derfor anbefaler vi, at du tager den smertestillende medicin som foreskrevet - vent ikke til smertegennembrud. At sidde med armen oppe modvirker både smerter og hævelse. Kolde omslag har samme effekt og kan anvendes i 15-20 minutter, højst hver 2. time. Efterbehandling Efter operationen lægges en forbinding omkring din hånd og håndled. Hold hånden over hjertehøjde de første 2 dage. Bevæg fingrene flere gange i timen, når du er vågen - samlet og enkeltvis. Forbindingen kan du fjerne efter 3 dage og erstatte den med almindeligt plaster. Såret skal holdes rent og tørt. Undgå tunge løft til trådene er fjernet. I arbejde igen Længden af sygemelding afhænger af, om dit arbejde er tungt - kan være op til 4 uger.
Download PDF fil