Som erhvervspraktikant pålægges du tavshedspligt i forbindelse med oplysninger om patienternes private forhold i henhold til Forvaltningslovens § 27 stk.3. Du vil i forbindelse med din erhvervspraktik få udleveret en tavshedspligt erklæring som skal underskrives. SIKKERHED OG ARBEJDSMILJØ Ifølge Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 516 om unges arbejde fremgår det, at arbejdet ikke må indebære fare for de unges sikkerhed og sundhed. Din kontaktperson på erhvervspraktikstedet vil tale med dig om din sikkerhed i køkkenet. FORSIKRING Statens Erstatningsordning sikrer, at elever i praktik omfattes af samme erstatningsmuligheder som medarbejdere på virksomheden. Den sikrer praktikanter, der kommer til skade, ret til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. Praktikværten sikres erstatning for de skader, som en praktikant ved et uheld forvolder på andre personer eller på ejendele på praktikstedet, forudsat at gældende regler er overholdt. FRAVÆR Hvis du som erhvervspraktikant bliver syg eller fraværende af anden årsag, er det vigtigt at give besked til køkkenet på tlf.: 6541 1802. Hvis du ikke giver besked vil vi kontakte din UU-vejleder. 3
Download PDF fil