ikke magter. I sidste ende kan misforstået hensyntagen undergrave forholdet, så prøv at gøre det klart for både dig selv og den smerteramte hvad du kan og vil bidrage med. Undlad at påtage dig en behandlerrolle overfor den smerteramte. Det giver en ulige magtbalance imellem jer og kan være kilden til mange konflikter. Overlad dette ansvar til patienten og behandlerne. Du skal først og fremmest være pårørende. Prøv at lytte til den smerteramte uden at overdynge vedkommende med gode råd og formaninger. Der kan ske misforståelser i kommunikationen, når der ikke er sammenhæng mellem den smerteramtes adfærd og graden af smerter, energi og kræfter. Her viser den smerteramte ofte, at de kan mere, end der er ressourcer til. Du vil ofte blive forvirret og opleve frustration over de modsatrettede signaler. Gør din partner det klart, hvordan du oplever disse modsatrettede signaler, så den smerteramte selv bliver bevidst om dette. Plej forholdet til den smerteramte Foretag jer så vidt muligt ting sammen, der giver jer værdi i livet. Engager jer i oplevelser der ikke er relateret til de kroniske smerter. Tillad dig selv at være træt af det og afmægtig når du oplever det. Det kan ikke undgås at disse følelser opstår. Det kan være, at I skal lave en konkret liste over ting som du skal gøre eller ikke gøre, når den smerteramte har det dårligt, sådan at I ikke behøver at diskutere det igen og igen. Husk også egenomsorg. Du har ret til at sige til og fra. Du er også nødt til at passe på dig selv, for at få overskud til at være der for den smerteramte. Du behøver ikke altid at være den stærke. Husk også at tage imod. Krise og udvikling Den situation I er sat i pga. den kroniske smertetilstand kan være springbræt for personlig udvikling og et styrket parforhold. Find ud af hvilke værdier I har og hvordan I kan realisere dem. Det kan også være, at den smerteramte har lært sig nye færdigheder, som du som pårørende også kan have gavn af. Eksempelvis stresshåndtering, aktive valg af livsværdier, øget selvindsigt m.m. Kroniske smerter er ikke en sygdom, der bare kan behandles. Kroniske smerter er et vilkår, der dagligt skal håndteres på bedste vis. Hovedansvaret ligger hos den smerteramte. 3
Download PDF fil