Smerteklinikken er et tilbud om behandling til dig, der har kroniske non-maligne smerter. Vores opgave i Smerteklinikken er at hjælpe patienter med at formindske oplevelsen af smerteproblematikker i hverdagen, og derved øge funktionsniveauet og livskvaliteten. Det er nødvendigt, at: • du er afklaret eller afsluttet i andre behandlingsforløb • du ikke har et aktivt misbrug af medicin og/eller alkohol/cannabis Forberedelse Som en del af vores undersøgelse og behandling af din smertetilstand, har vi brug for at vide mere om dine smerter, samt de mulige følgevirkninger (fysisk/ psykisk/socialt), der kan opstå ved smerter gennem længere tid. Disse informationer får vi bl.a. ved at du udfylder vores elektroniske spørgeskema, som du finder på www.smerteskema.dk. Det tager 45-60 min. at udfylde skemaet, men du kan gøre det af flere omgange. Du kan gemme og lukke undervejs, indtil skemaet er færdigudfyldt. Visitationssamtale (1.besøg) Formål: • at få afklaret om du er færdigudredt og færdigbehandlet for din grundlidelse • at få afklaret om du er motiveret for et forløb på Smerteklinikken, og hvilke forventninger du har til det • at få afklaret om de tværfaglige behandlingstilbud vi har, er relevante for dig Dit 1. besøg i Smerteklinikken tager 45-60 minutter, hvor du kommer til at tale med en læge og derefter en sygeplejerske. Vi opfordrer dig til at tage en pårørende med. Lægens opgave ved visitationen er at skabe klarhed over din grundlidelse og evt. andre sygdomme, herunder i samarbejde med dig klarlægge hvilke behandlingstilbud der kan være relevante. Som udgangspunkt ændrer vi ikke på din medicinske behandling ved visitationen. Efterfølgende vil lægen videregive relevante informationer til sygeplejersken, der herefter vejleder/informerer dig om dit videre forløb. 2
Download PDF fil