Leder / Redaktion Så er tiden nået, hvor viceren takker af. Jeg har været med siden skolen blev oprettet i 1983. Da mødtes vi i Odinsgården og indrettede lokalerne, dagen før eleverne skulle komme. Vi var personale fra de daværende skoler: Bakkeskolen (i dag DAC Randers), Marie Magdaleneskolen i Ryomgård (i dag Aktivitetscentret MM) og så kom jeg fra Kroghsgades skole i Århus (i dag sprogskole). Det har naturligvis været år med up’s and down’s. Helt frem til begyndelsen af 90’erne steg antallet af elever og lærere. Der var en ungdomsskole med 45 - 50 elever samt undervisning på værksteder/aktivitetscentre, og nogle lærere begyndte at undervise mennesker, der havde pådraget sig en hjerneskade. Fra midt i 90’erne faldt antallet af ungdomselever, undervisningen på aktivitetscentrene blev nedlagt, og så begyndte nedskæringerne at regne ned over de forskellige skoler og institutioner – og også over os. Vi måtte sige farvel til mange kolleger. I 1999 flyttede vi under store protester fra centrum og ud til Bakkevej til de nuværende bygninger, som til den lejlighed blev udvidet og renoveret. Brobygningskonceptet startede først som et pilotprojekt og blev året efter fast etableret. Det mødte en del modstand. For os var det ikke et spændende projekt, men vi så det som endnu en besparelse - med en deraf følgende indskrænkning af elevernes undervisningstilbud. Når jeg nu ser tilbage på de 24 år, jeg har været i Randers – det er ikke til at forstå! – tænker jeg især på - de mange dejlige kolleger, der har været med til at løfte skolen - de elever vi har haft – det er helt utroligt, at vi på Odinskolen altid har haft de bedste elever. 2 Det er en fornøjelse at møde på skolen og hver dag høre de glade godmorgen råb. Nogle gange har vi måttet begynde skoleåret med meget store bogstaver, men når vi så havde det på plads, begyndte det gode samarbejde. Og hvor har vi dog haft mange gode oplevelser: i dagligdagen, på studieture, til jyske mesterskaber, på landsidrætsstævner osv. Og så har jeg jo mit eget lille hold – elevrådet, som, selvom de skælder lidt ud, altid har båret over med, at jeg somme tider har måttet aflyse. Når de skælder ud, må det jo være, fordi de ligesom jeg - synes, de timer er gode. Vi har haft mange spændende emner at arbejde med. Ungdomsuddannelsen. Det er ved at være nogle år siden, at også jeg var med i forskellige møder/udvalg på landsplan, som forsøgte at få etableret et tilbud til vores elevgruppe/ målgruppe på lige fod med de øvrige ungdomstilbud. Nu er der en ny ungdomsuddannelse, som starter til august. Der ligger en stor opgave i at få den implementeret, men den er på vej! Nu holder jeg – har været med i hele amtsperioden, og nu er vi kommet ind i Randers kommune. For 2½ år siden fik skolen en ny leder – som er udlært – og der er ansat en ny viceleder, Yvonne Engberg Jensen, som begynder 1. august. Tak til elever, personale, forældre, netværk og alle andre samarbejdspartnere, fordi I har været med til at give mit arbejdsliv et rigt indhold. Knus fra viceren – Kirsten Jeppe Redaktion: Årskursus. Næste nummer udkommer til oktober.
Download PDF fil