Leder og redaktion Wålle’s klumme Forleden var Odinskolen inviteret til teaterforestilling på Lysbroskolen ved Silkeborg, som er en anden af Århus Amts specialskoler for voksne. Vi drog af sted i to busser, og vi havde en dejlig dag fuld af oplevelser. Det er ikke lang tid siden, at vi på samme måde havde besøg både af Lysbroskolen og Lyngåskolen, da det var Odinskolen, der havde inviteret til teaterforestilling. Selv om de tre skoler snart går hver til sit og får tre nye driftsherrer, er det mit ønske og håb, at vi kan sætte alle kræfter ind på at bevare det gode samarbejde og udbytterige netværk, som vi har sammen. Der er god inspiration og lærdom at hente for såvel elever som for medarbejdere og ledere. Vi vil ikke længere have Århus Amt som det koordinerende centrum. Efter nytår 2007 vil det være op til os selv! Randers Kommune Odinskolens nye driftsherre hedder Randers Kommune. Vi ved allerede nu, at vi vil få tilhørsforhold i handicapafdelingen under Socialog arbejdsmarkedsdirektøren sammen med bl.a. Bo- og aktivitetscentrene, som vi jo har haft et godt samarbejde med i Århus Amt. Handicapchefen hedder Torben Rugholm og kommer fra en stilling som social- og kulturdirektør i Purhus Kommune. I skrivende stund har vi ikke haft lejlighed til at fremlægge skolens visioner for vores nye chefer, men vi håber, at vi får lejlighed til det snarest. Ungdomsuddannelsen I sidste nummer af Mjølner fortalte jeg lidt om den nye treårige ungdomsuddannelse for udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Loven er vedtaget, og den skal træde i kraft den 1. august 2007. Man har endnu ikke besluttet sig for indhold, organisering og afgrænsning af målgruppen. Men det vil ske i løbet af efteråret, idet alt skal være med i finanslovsforhandlingerne for 2007. Dvs. at vi som skole skal søge indflydelse med vores meninger og erfaringer. Det kan vi gøre dels gennem de forskellige netværk, vi er en del af, og dels gennem organisationerne som f.eks. Landsforeningen Ligeværd og Landsforeningen LEV. Skoleåret 2006 - 07 Nu nærmer slutningen af skoleåret 2005 – 06 sig med hastige skridt, og vi har længe været i fuld gang med at planlægge n0æste skoleår. Eleverne til det nye skoleår er optaget. Den 7. august starter 8 nye elever i den nye 1. årgang, og årskurset kommer til at bestå af 11 elever hvoraf 4 er gengangere fra dette skoleår. De nye 2. og 3. årgange har henholdsvis 11 og 7 elever. Det betyder at vi bliver i alt 37 elever i brobygningen. Der bliver nogle skemamæssige ændringer i det nye år. For eleverne vil der blive mere tid i klasserne. Der vil fortsat være idræt om tirsdagen og tværfag om torsdagen, ligesom også svømning beholder sin faste plads om fredagen. Ny medarbejder Marianne Svendstrup har i det forløbne skoleår arbejdet i forskellige vikarstillinger. Vi har nu mulighed for at fastansætte hende pr. august, dog først på fuld tid fra 1. oktober. Vi byder Marianne velkommen som medlem af den faste stab. Jeg ønsker alle læsere af Mjølner god sommerferie. Ole Emil Holst Redaktion; Stephan. Louise, Martin N, Michael c, Dennis, Johannes Marianne & Jesper
Download PDF fil