Topografi og landskab Landskab De to landsbyer ligger i et storbakket morænelandskab med højeste punkt beliggende 70 moh. Skals Ådal ligger meget markant i landskabet nordøst for de to landsbyer. Det samme gør dens tilløb; Kousted Å. I Skals Ådal er der store engdrag, hvor der tidligere har været en del tørvegravning. Terrænet ned mod de to dalstrøg varierer mellem store bakkedrag og små skarpe slugter. Syd for byerne ligger den store Fussing Sø, og terrænet falder kraftigt ned mod søen. Landskabet omkring søen er utroligt naturskønt og Indskov grænser helt op til søen. Dele af Indskov er udpeget til kulturmiljø, bl.a. på baggrund af de mange gravhøje, der stammer helt tilbage fra bronzealderen. Fussing Sø er dannet i en lavning i landskabet, som skyldes en indsynkning i randen af en stor underjordisk salthorst. Beliggenhed På toppen af et bakkedrag beliggende midt mellem Fussing Sø og Skals Ådal ligger Over Fussing. Det samme gør Øster Bjerregrav, som mod nord også er omkranset af Kousted Å. Over Fussing ligger som en lille forstad vest for Øster Bjerregrav, og der er kun få hundrede meter mellem byerne. Over Fussing ligger på toppen af bakkekammen mellem Skals Ådal og Fussing Sø, hvor Øster Bjerregrav også ligger på den kuperede dalskrænt ned mod Skals Å. Øster Bjerregrav er i 1784 stjerneudskiftet, hvilket stadig kan ses på luftfotos og kan anes gennem de forskellige naturhegn, der er i landskabet omkring byen. Hegnene stråler ud fra Øster Bjerregrav og udskiftningen er særlig tydelig, når man står på den nordlige kant af byen, på toppen af Kirkebakken, og kigger ud over det faldende landskab mod nordøst. Oplevelse Hovedankomsten til Øster Bjerregrav er via hovedvejen og videre ad Frederiksbergvej. Her er det ligeledes et parcelhusområde, der skaber indgangen til byen. Dog er der på den østlige side af vejen, en enkelt gård, der ligger meget diskret. Ankomsten til Øster Bjerregrav fra nord er den absolut mest oplevelsesrige. Her stiger man op mod byen, hvor kirken ligger og dominerer ankomsten. Der er endvidere flotte kig til begge sider af vejen. Ankommer man til Over Fussing fra Øster Bjerregrav, eller omvendt er det en spektakulær udsigt over Skals Ådal, der er i fokus. Ankomsten til Over Fussing fra Branddamsvej indrammes af træer, et gårdanlæg samt nyere enfamiliehuse - et fint udsnit af landsbyens generelle karakter. Det er primært mod nord at flotte vue forekommer i begge landsbyer. Men fra Over Fussing er der også flotte kig mod syd over Fussing Sø. I den gamle del af Øster Bjerregrav er der flere åbne grønne græsarealer, der skaber luft og giver bydelen et landligt præg. Dette træk kan være svært at få øje på i den resterende del af Øster Bjerregrav, hvor parcelhusområder dominerer. Over Fussingvej Ved Vandværket Ankomsten til Øster Bjerregrav fra nord byder på et fint kig til kirken samt landskabet omkring byen. Der er en fantastisk flot udsigt fra Over Fussing til Skals Ådal. Ligkistefabrikken N Erhvervsparken Bredgade Kirke Principsnit, Øster Bjerregrav. S Skals Å Fussing Sø N 4 Principsnit, Over Fussing. S
Download PDF fil